Unge Investorer

Dit investeringsunivers

Menu
  • Forside
  • Blog
    • Blog
    • Udbytte
    • Kursmål
    • Bøger
    • Freedom24
    • AI-hjørnet
    • Inspirerende personer
  • Analyser
    • Analyser
    • Analyser fra Aktieinfo
  • Ny i investering
  • Vækstaktier
  • Shop🎁
  • Om os
    • I medierne
    • Kontakt os
Menu
Joe Biden

Gæsteindlæg: Aktiemarkedet og Joe Biden

Posted on 31. januar 202123. marts 2022 by August Lyngstrand

Gæsteindlæg: Af August Lyngstrand.

Joe Biden er netop blevet indsat som præsident i USA. Med skiftet af præsident kommer der også et skifte i politik. Jeg har derfor forsøgt at fokusere på hvilke politikker, man forventer, at Joe Biden vil føre. Til sidst vil jeg gå i dybden med Bidens klimapolitik, som får en stor indflydelse på jobskabelsen i USA.

Et af Bidens første mål vil være at få hans stimuluspakke godkendt i begge kamre af Kongressen. Stimuluspakken skal hjælpe de svageste i USA, og dem der er ramt hårdest af CoVid-19 krisen såsom arbejdsløse og små virksomheder. Pakken kommer til at koste $1.900 milliarder. I pakken regner man blandt andet med at udbetale $1.400 til næsten hver amerikaner. Dette skulle meget gerne sætte gang i amerikanernes forbrug, og godkendelsen af stimuluspakken vil umiddelbart være positiv. Det skal dog nævnes, at den store pengeindsprøjtning ikke altid er sund på den lange bane. Jeg vil derfor ikke spå hvilken udvikling, der vil følge på aktiemarkedet, hvis pakken godkendes af begge kamre i kongressen.

Udover den store stimuluspakke, som er det mest centrale i forhold til aktiemarkederne, har Biden også planer om at igangsætte mange store infrastrukturprojekter for at skabe jobs. Disse jobs vil han især skabe gennem investeringer i bæredygtighed og USA’s energiforsyning. Det er Bidens mål, at USA skal være CO2 neutral i 2050 og store investeringer er derfor vigtige. Indtil videre har Biden udtalt, at investeringerne i grøn energi og bæredygtighed er i størrelsesordenen $2.000 milliarder. Dette skal selvfølgelig også godkendes i begge kamre af kongressen. Derudover vil Biden melde USA tilbage ind i Parisaftalen. Dette behøver han ikke flertal til. Læs mere om projekterne længere ned i artiklen.

Til sidst vil han øge fokusset på CoVid-19, hvilket forhåbentligt vil mindske usikkerhederne i markedet. Herigennem kunne man også forvente at produktiviteten i USA øges, når restriktionerne mindskes. Biden vil øge antallet af tests, sørge for behandling til alle smittede og melde USA ind i WHO igen.

Af andre tiltag der ikke påvirker aktiemarkederne helt lige så meget, kan man nævne, at Biden vil forsøge at hæve mindstelønnen fra $7 til $15. Han vil også forsøge at hæve topskatten og sørge for mere lighed i USA.

Biden vil forsøge at gennemføre andre politikker, som ikke er relateret til aktiemarkedet og USA’s økonomi. Det gælder blandt andet en række immigrationsreformer, som skal afskaffe nogle af Trumps politikker, sænkning af studiegælden, statsborgerskaber for ulovlige immigranter og et styrket hospitalsvæsen.

Læs også: Mest bæredygtige aktier i 2021.

Gratis investeringsplan

(reklame)

Bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos NORD, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov. 

Få gratis investeringsplan

Nord.investment banner 2


 

Bidens klimapolitik

Udlægningen af Bidens store klimaplan har været længe ventet, og vigtigheden af nye innovative og bæredygtige jobs er stor i USA. I Unge Investorer synes vi, det er vigtigt at forstå, hvordan disse projekter kan påvirke enkelte selskaber og aktiemarkedet, så derfor vil infrastrukturprojekter gennemgås her.

Fokusset med Bidens klimapolitik er først og fremmest at skabe fremtidssikrede jobs til amerikanerne. De bæredygtige industrier er derfor prioriteret højt. Planen er meget omfattende og spænder fra infrastruktur til landbrug og innovation, hvor nogle områder er mere bæredygtige end andre.

Helt overordnet ønsker Biden at afsætte $2.000 milliarder til investeringer i jobskabelse over de næste fire år, og det er derfor vigtigt at forstå, at alle pengene ikke skal bruges til bæredygtige tiltag, men på jobskabende tiltag. Der står blandt andet i hans plan, at USA’s infrastruktur skal genopbygges. Vejene skal udvides, nye broer skal bygges og ‘The Grid’ skal forbedres. Der skal også investeres i en forbedring af sundhedsvæsenet. Enkle gange nævnes det også, at der skal afsættes penge til grønne områder, rent vand og ren indåndingsluft.

De andre punkter i ‘Build Back Better’ programmet er alle indbegrebet med bæredygtighed. Blandt andet vil Biden:

  • Skabe en million jobs i bilindustrien med fokus på elektrificering og udvidelse af ladepunkter
  • Tilbyde 0-emission alternativer til offentlig transport i alle byer over 100.000 indbyggere, samt udvide mulighederne for cykling og gang
  • Gøre energiudvindelsen 100 % grøn i 2035
  • Forbedre energieffektiviteten i fire millioner bygninger og forbedre isoleringen i to millioner huse
  • Bygge 1,5 million nye energieffektive huse
  • Opfordre til innovation og give incitamenter til at lave bæredygtige forbedringer
  • Og omlægge landbruget med innovative klimavenlige løsninger

Dette er de eksempler, der er blevet fremlagt indtil videre. Man skal dog huske, at eksemplerne er fremstillet meget positivt, og gennemførelsen af alle tiltag er meget urealistisk. Der skal også tages forbehold til godkendelsen i Kongressen, selvom Biden har flertal i begge kamre. Det er nemlig ikke alle hans demokratiske medkandidaters bagland, der synes om tiltagene.

Indtil videre har Biden allerede foretaget enkelte handlinger, såsom at melde USA ind i Paris-aftalen og tilbagekalde nogle af Trumps lempelser overfor industrier med højt CO2 udslip.

Pengenes fordeling over de forskellige områder er ikke offentliggjort, og man kan derfor ikke sige nærmere hvilke virksomheder, der vil få gavne af investeringerne.

Kilder:

Zetland – Biden bliver USA’s næste præsident. Men hvad er det egentlig, han vil?

Zetland – Fra i dag har USA en lidt mere … normal præsident. Men Joe Biden har stadig planer om at ændre verden.

CNN – When will Americans see the aid from Biden’s relief proposal? It’s up to Congress.

Joebiden.com – THE BIDEN PLAN TO BUILD A MODERN, SUSTAINABLE INFRASTRUCTURE AND AN EQUITABLE CLEAN ENERGY FUTURE.

Seneste indlæg

  • 100K CHALLENGE: Min første måned som udeboende
  • Nordnet lancerer ny fond med gearing
  • Coloplast kursmål
  • SAS-aktionærer mister alt
  • ALK kursmål
  • Carlsberg kursmål
  • FIRE som 55-årig, hvad kræver det?
  • Vestas kursmål

Investér gennem Freedom24

(reklame)

Udnyt dine opsparingsmuligheder på Freedom24 – den Nasdaq-noterede platform, hvor du kan investere i en bred vifte af investeringsprodukter og oprette opsparingskonti med en rente på op til 5,8%.

Tjen penge på spørgeskemaer

YouGov banner

Få en gratis investeringsplan

Nord.investment banner 2

Navigation

  • Forside
  • Blog
  • Analyser
  • Ny i investering
  • Vækstaktier
  • Shop🎁
  • Om os
  • Annoncering
  • Kontakt os
  • Cookie- og privatlivspolitik

Vores vision

Unge har kæmpe fordele på aktiemarkedet!

– Vi ønsker at motivere endnu flere unge til at investere, så disse fordele ikke tages forgivet.

Disclaimer

Alt indhold på Unge Investorer er ment som vejledende, og ikke som anbefalende.

Ønsker du råd og konkrete anbefalinger til aktiehandel, bør du kontakte en professionel rådgiver.

Alt investering er på eget ansvar.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

På Unge Investorers nyhedsbrev er der over 4.000 følgere. God læselyst, og tak fordi du læser med.

Unge Investorer - Dit investeringsunivers | Alle rettigheder forbeholdes
F24_Ungeinvestorer_940x940

(reklame)

Udnyt dine opsparingsmuligheder på Freedom24👈 - den Nasdaq-noterede platform, hvor du kan investere i en bred vifte af investeringsprodukter og oprette opsparingskonti med en rente på op til 6%.  

Læs mere om Freedom24🔎

Nej tak, jeg er ikke interesseret.