Unge Investorer

Dit investeringsunivers

Menu
  • Forside
  • Blog
    • Blog
      • Udbytte
      • Kursmål
      • Bøger
      • Gæsteblog
      • Inspirerende personer
    • Analyser
      • Analyser
      • Analyser fra Aktieinfo
    • Værktøjer
      • Renters rente beregner
      • Inflations-beregner
      • Beregn din aktieskat
      • Procent-regner
      • Kurtage-beregner
    • Saxo Bank
  • Ny i investering
    • Børneopsparing
  • Vækstaktier
  • Shop🎁
    • 1-1 sparring
  • Om os
    • I medierne
    • Kontakt os
  • ✅Følg os på YouTube
Menu
Danmarks bedste udbytteaktier

Danmarks bedste udbytteaktier?

Posted on 10. februar 202222. februar 2022 by Jonas Holm Jakobsen

Danske aktier plejer ikke at være blandt eliten, når vi snakker udbytteaktier. Alligevel synes jeg, at udbyttet hos flere af de danske aktier er værd at fremhæve.

Regnskabssæsonen er godt i gang, og det betyder også, at vi inden længe kan begynde at se frem mod mange udbytter fra de danske aktier. Nogle af de nok mest velkendte danske udbytteaktier er Tryg, STG, Coloplast, Danske Bank og Novo Nordisk.

I dette indlæg vil jeg dog også dykke ned i lidt andre aktier. Blandt C25-selskaberne vil jeg kigge nærmere på Novo Nordisk og Carlsberg, og udenfor C25 vil jeg se nærmere på STG og Jobindex. I mine øjne fortjener disse aktier at blive omtalt som nogle af Danmarks bedste udbytteaktier, men der er selvfølgelig flere, som med rette kunne få denne titel.

Læs også: Store overraskelser i vild regnskabssæson.

Sunde udbytteaktier

Når vi snakker udbytteaktier, kan jeg godt lide udtrykket ”sunde” eller ”usunde” udbytteaktier. Årsagen hertil er, at en udbytteaktie hurtigt kan snyde. Hvis eksempelvis en aktie de seneste tre år har øget sit udbytte stabilt, kan det hurtigt fremstå positivt. Hvis man herefter identificerer en markant højere payout-ratio, der ikke er stabil, kan udbyttet være steget på et usundt grundlag, da det ikke er steget på baggrund af vækst. Det vil jeg mene, er negativt. Det er dog også ofte selskabsspecifikt.

To danske aktier, som jeg personligt vil kategorisere som sunde udbytteaktier, er Novo Nordisk og Carlsberg. Som billedet nedenunder illustrerer, har begge selskaber de seneste år øget sit udbytte, men haft en stabil payout-ratio. Det betyder, at begge selskaber har vækstet sit udbytte på baggrund af vækst i resultatet.

Carlsberg x Novo Nordisk udbytte 2017-2021

Novo Nordisk og Carlsberg er dog ikke to aktier, som udbetaler et særlig højt udbytte sammenlignet med de mest velkendte udbytteaktier. Novo Nordisk vil med et udbytte på 10,4 kroner per aktie ramme en udbytteprocent på 1,57% med en kurs på 664. Carlsberg vil med et udbytte på 24 kroner per aktie ramme en udbytteprocent på 2,2% i en kurs på 1.093. Normalt vil jeg kategorisere et højt udbytte, når udbyttet svarer til en udbytteprocent på >4%.

Højt udbytte

Der findes dog andre danske aktier, som udbetaler et højt udbytte. I dette indlæg vil jeg fremhæve Scandinavian Tobacco Group (STG) og Jobindex. Begge aktier har historisk leveret rigtig pæne udbytter – også på niveau med de velkendte amerikanske udbytteaktier. STG har i regnskabsperioden 2016-2020 årligt leveret en udbytteprocent i intervallet 4,6-7,8%. Jobindex har i samme periode leveret en årlig udbytteprocent i intervallet 4,3-11,3% med undtagelse af 2019, hvor udbyttet blev droppet pga. usikkerhed omkring Corona.

STG x Jobindex udbytte 2016-2020

Jeg har igen påvist udviklingen i udbyttet sammenlignet med udviklingen i payout-ratio ovenover. Her fremgår en forskel mellem de to C25-aktier og de to mindre aktier. Eksempelvis har STG i 2020 øget sit udbytte sammenlignet med 2019, men samtidig øget sin payout-ratio med 14,3 procentpoint, hvorfor udbyttet umiddelbart primært er steget pga. en relativ større udbetaling af resultatet, og ikke primært drevet af vækst.

Både STG og Jobindex har dog vist, at de generelt prioriterer udbyttet rigtig højt. Personligt synes jeg, at Jobindex er en lidt sjov aktie, da jeg også har fulgt den gennem vores minibørs-koncept.

Tilmeld dig First North Aktiers Facebookgruppe her.

Gennem de seneste mange år, har Jobindex udbetalt udbytte svarende til nærmest hele årets resultat. Hvis vi ikke medtager 2019, hvor Jobindex droppede udbyttet grundet usikkerhed om Corona, har selskabet haft en payout-ratio i intervallet 88-215% i perioden 2014-2020. Jobindex har derfor kontinuerligt udbetalt stort set hele overskuddet gennem udbytte, og har både i 2014 og 2020 udbetalt højere udbytte end selve resultatet.

Jobindex er dog meget anderledes på den måde, at likviditeten i aktien er meget lav, hvilket kan tilskrives ejerstrukturen. Direktøren, Kaare Danielsen, ejer over 90% af aktierne, og nuværende og tidligere medarbejdere ejer over 4% af aktierne. Dermed er handlen i aktien meget lav, og det kan være forholdsvist svært at komme af med aktierne igen. Det betyder samtidig, at når Jobindex vælger at udbetale 126 mio. kroner i udbytte for regnskabsåret 2020, får direktøren omkring 115 mio. kroner i udbytte.

Månedsopsparing hos Saxo Bank

(reklame)

Investering skal være nemt og enkelt. Hos Saxo Bank kan du oprette en månedsopsparing, hvor du kan investere i et udvalg af fonde uden at betale købskurtage. Du kan oprette en gratis konto her.

Saxo banner

Seneste indlæg

  • Novonesis kursmål
  • FLSmidth kursmål
  • Novo Nordisk kursmål
  • Demant kursmål
  • Hvor er det billigst at handle aktier? Nordnet vs. Saxo Bank vs. Endavu vs. Pluto
  • Danske Bank kursmål
  • Se mine aktier for 733.000 kroner
  • DFDS kursmål

Få en gratis investeringsplan

(reklame)

Bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest.

Navigation

  • Forside
  • Blog
  • Analyser
  • Ny i investering
  • Vækstaktier
  • Shop🎁
  • Om os
  • Annoncering
  • Kontakt os
  • Cookie- og privatlivspolitik

Vores vision

Unge har kæmpe fordele på aktiemarkedet!

– Vi ønsker at motivere endnu flere unge til at investere, så disse fordele ikke tages forgivet.

Disclaimer

Alt indhold på Unge Investorer er ment som inspiration og ikke som anbefalende.

Ønsker du råd og konkrete anbefalinger til aktiehandel, bør du kontakte en professionel rådgiver.

Alt investering er på eget ansvar.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

På Unge Investorers nyhedsbrev er der over 4.500 følgere. God læselyst, og tak fordi du læser med.

Unge Investorer - Dit investeringsunivers | Alle rettigheder forbeholdes

Få en gratis investeringsplan (reklame)

Gør som +100.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering er baseret på dig, din tidshorisont og dine behov✅

Gratis investeringsplan🔎

Nej tak, jeg er ikke interesseret.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.OkPrivacy policy