Hvis jeg havde investeret mine konfirmationspenge, ville jeg have +40.000 kroner i dag

Jeg blev konfirmeret i foråret 2016, hvor jeg fik omkring 15.000 kroner i gave, hvoraf 4.000 kroner blev investeret.

Eftersom mange unge mennesker er blevet konfirmeret i løbet af de seneste uger, har jeg kigget mere på, hvordan mine investeringer har udviklet sig siden min konfirmation. Derudover har jeg beregnet, hvordan mine investeringer ville have udviklet sig, hvis jeg havde investeret alle mine konfirmationsgaver, da resten af pengene fra min konfirmation dengang blev sat på en opsparing, og derfor fortsat har pengene i dag. Mine konfirmationsgaver var altså i teorien penge, som jeg kunne tåle at miste, men i respekt for gaverne og ikke mindst for at opbygge en større opsparing, valgte jeg ikke at investere alle pengene.

Jeg blev konfirmeret den 14. maj 2016, hvorfor det nu er mere end 8 år siden, jeg blev konfirmeret. Normalt bruger man den tommelfingerregel, at aktiemarkedet fordobles på 10 år, men på blot 8 år er aktiemarkedet langt mere end fordoblet, hvorfor afkastet i perioden har været ekstraordinært godt. I skrivende stund er S&P 500 indekset oppe ca. 156%, mens C25-indekset er steget ca. 185%, hvilket særligt trækkes op af Novo Nordisk.

Læs også: Lau Svenssens bedste råd til unge investorer.

Hvad nu hvis?

Efter min konfirmation investerede jeg 4.000 kroner i modevirksomheden IC Group, som i dag er afnoteret, og derfor ikke længere handles på børsen. Aktien blev solgt med et mindre tab, og pengene blev geninvesteret i en ny aktie, hvorfor jeg ikke har et komplet overblik over, hvordan min investering på 4.000 kroner har udviklet sig. Mit gæt er, at de fortsat er vokset til mere end 8.000 kroner trods den knap så gode investering i IC Group.

Hvis vi forudsætter, at jeg havde investeret alle 15.000 kroner, som jeg modtog i gave, i et bredt indeks som S&P 500 ville jeg i dag sidde med over 38.000 kroner før skat. Havde jeg investeret pengene i C25-indekset, ville pengene være vokset til mere end 42.000 kroner før skat. Det er et super flot afkast taget i betragtning af, at jeg kun er 22 år gammel i dag, og fortsat har mange år til at lade pengene vokse.

Jeg har som udgangspunkt minimum yderligere 30 år på aktiemarkedet – nok nærmere 40 år. Med en tidshorisont på yderligere 30 år, en kapital på 42.000 kroner og et estimeret gennemsnitligt årligt afkast på 8%, kunne dette efter 30 år vokse til mere end 420.000 kroner før skat ifølge en renters rente beregner. Bliver tidshorisonten udvidet til 40 år, vil det vokse til mere end 910.000 kroner før skat ud fra de samme forudsætninger.

Min formue i dag

Det er altid nemt at være bagklog, hvorfor jeg ikke fortryder, at jeg ikke investerede flere penge efter min konfirmation. Jeg er bare glad for, at jeg allerede dengang havde fået øjnene op for mulighederne ved at investere. Mit ønske er i stedet at inspirere nogle af de mange konfirmander, der netop er blevet konfirmeret i år for at sætte nogle tanker i gang omkring, hvorvidt det kan være en god idé for dem at investere.

Mange unge har gode forudsætninger på aktiemarkedet. Ikke nok med at de har en lang tidshorisont, og dermed kan udnytte renters rente effekten, kan de opnå et skattefrit afkast så længe de ikke udnytter deres personfradrag, som de færreste unge under 18 benytter. Ved at investere i kapitalindkomstbeskattede aktiver kan man nemlig opnå et skattefrit afkast, når man ikke udnytter sit personfradrag.

Investering er en stor årsag til, at jeg i dag som 22-årig har en privat formue på ca. 750.000 kroner, hvoraf ca. 600.000 kroner er placeret på aktiemarkedet. Hvis vi benytter dette som udgangspunkt til igen at lave en renters rente beregning, og tilføjer, at jeg kan investere yderligere 5.000 kroner om måneden de næste 40 år, vil jeg om 30 år sidde med mere end 13 mio. kroner i investerede midler og næsten 30 mio. kroner i investerede midler om 40 år. Det vil betyde, at jeg potentielt kan opnå økonomisk uafhængighed allerede om 30 år, når jeg er i starten af 50’erne. Det er dog umuligt at forudsige, da der er mange væsentlige ubekendte såsom familie og beskæftigelse, hvorfor jeg ikke har defineret en konkret målsætning om økonomisk uafhængighed. Derudover er der en stor ubekendt i form af inflation, hvor 13 mio. kroner måske ikke er nok til økonomisk uafhængighed om 30 år, men som udgangspunkt vil være nok i 2024-priser.