Hvor meget kan man spare med aktier på aktiesparekontoen?

Et spørgsmål jeg ofte støder på er, hvor værdifuld aktiesparekontoen egentlig er, når den har et relativt lavt indbetalingsloft og lagerbeskattes.

Derfor er jeg begyndt på en lille serie, hvor jeg opstiller forskellige scenarier og investeringsmetoder, som er nogenlunde sammenlignelige. Disse sammenligninger har til formål at påvise hvor fordelagtig aktiesparekontoen egentligt er, når vi kigger på alternativer. Der er selvsagt altid usikkerhed i investeringsverdenen, hvorfor man sjældent kan sige noget kan sammenlignes 1 til 1.

I denne sammenligning ønsker jeg at påvise hvor betydningsfuld den lavere beskatning på aktiesparekontoen er for et aktiv, der ellers har præcis de samme omkostninger som f.eks. en enkeltaktie. I den modsatte retning kæmper renters rente effekten, da et almindeligt depot ikke er lagerbeskattet. Derfor har jeg også medtaget et skatteeffektiviseret eksempel på realiseringen af gevinsten.

Eksperimentet tager udgangspunkt i et inflationsjusteret årligt afkast på 7%, hvorfor forskellen målt i kroner gerne skulle svare nogenlunde til købekraften i 2024 kroner. Afkastet er et konservativt estimat baseret på historisk performance justeret for inflation, men vi kan selvsagt ikke vide, hvad fremtidens afkast bliver. Ligeledes er progressionsgrænsen fastholdt i et 2024-niveau.

Eksperimentet tager ikke højde for kurtage, valutaomkostninger eller andet lignende. Dette skyldes forudsætningen om, at investeringsobjektets eneste forskel er beskatningsmetoden.

Hvordan ser det ud efter 5 år?

Har du en investeringshorisont på 5 år, ville der være en relativ beskeden forskel på 2.657 kroner i aktiesparekontoens favør. Dette skyldes, at skatten er 10 procentpoint lavere på aktiesparekontoen, mens renters renteeffekten ikke for alvor har nået at modvirke denne fordel.

Hvis du har en relativ kort tidshorisont, kan det altså allerede betale sig at handle gennem aktiesparekontoen under disse forudsætninger.

Det kan dog meget vel ske, at der kan opnås anderledes resultater under hensyntagen til et andet og mere varierende afkast. Lad os prøve at skrue lidt op for tidshorisonten og se, hvad der er sket 10 år senere.

15 år – hvor stor er forskellen?

Har du en investeringshorisont på 15 år, ville dit afkast på aktiesparekontoen være 22.169 kroner højere end på et almindeligt depot. Ens afkast ville dog nu være så højt, at man overskrider progressionsgrænsen, og betaler 42% i skat af en del af afkastet på et normalt depot. Ser vi på den skatteoptimerede version, hvor det forudsættes alt salg, foretages under progressionsgrænsen, så er forskellen blot 4.883 kroner ift. aktiesparekontoen.

Det særligt interessante her er, at der efter 12 år havde været et tab på 5.524 kroner ift. aktiesparekontoen, hvorfor den skatteoptimerede strategi er begyndt at indhente aktiesparekontoen. Dette skyldes renters renteeffekten, der får lov til at udvikle sig.

Skæringsgrænsen vil være 20 år for hvornår det er mere attraktivt at benytte den skatteoptimerede strategi kontra aktiesparekontoen. Der vil dog være opnået et afkast på 286.968 kroner efter 20 år, hvorfor det ville tage 5 år at realisere gevinsten. Det begynder derfor at blive lidt abstrakt, da de færreste vil have tålmodigheden til at holde en aktie i 20 år for efterfølgende at sælge gennem 5 år – særligt fordi en sådan person formentlig også ville have andre investeringer og måske modtage udbytte.

Alligevel synes jeg, at vi skal prøve at fortsætte eksperimentet.

Afkast med 35 års tidshorisont

Vi lærte før, at en optimeret realisationsstrategi efter 20 år ville være mere attraktiv end aktiesparekontoen. Efter 35 år ville den faktisk have leveret et merafkast på hele 84.560 kroner til aktiesparekontoen og 135.999 kroner til et almindeligt depot uden skatteoptimering. Ens afkast ville dog tage mere end 15 år at realisere, hvorfor det er en smule utopisk at opsætte forventningerne efter.

Forskellen på aktiesparekontoen og det almindelige depot er på 51.438 kroner, mens den største forskel blev målt efter 33 år på 52.716 kroner. Renters rente effekten bliver altså først stærkere end den lave beskatning efter 33 år.

Skæringspunktet for hvornår det almindelige depot vil være mest attraktivt, er 46 år. Fra år 46 og fremadrettet, er det altså altid mest attraktivt at have handlet på det almindelige depot, da renters rente effekten bidrager i højere grad end den lavere skattesats. Det er dog en meget lang tidshorisont for en enkeltaktie, hvorfor det nok også er urealistisk for de fleste investorer.

Hvad skal du være opmærksom på?

Mit lille eksperiment tager udgangspunkt i et udglattet historisk gennemsnit, hvorfor der kan være markante påvirkninger over tid. De forskellige beskatningsformer har markante forskelle ift. afkastudviklingen, hvor jeg er sikker på, at man kan opsætte scenarier, hvor det almindelige depot er mere attraktivt langt tidligere.

Dertil er der din personlige situation – kan der opstå situationer, hvor du skal likvidere inden for kort tid, og ønsker du overhovedet at spare pengene op på en lagerbeskattet konto?

Der er mange elementer at være opmærksom på, hvorfor det er vigtigt for mig at understrege: Investering er altid individuelt, og små testforsøg kan ikke være hele baggrunden for at skabe en strategi. I dette eksempel viser det, at lagerbeskatningen kan være et godt værktøj at tage i brug under de rette forudsætninger.

Det store spørgsmål er derfor, hvad fungerer i virkeligheden? Derfor forventer jeg også at lave et historisk perspektiv i det næste indlæg, hvor der gives indblik i, hvad der havde været den bedste løsning med de varierende historiske afkast, der er opnået.

Du må endelig lade mig vide, hvis du har andre ideer, som jeg kan teste af. Med det sagt, alt held og lykke på investeringsrejsen fremadrettet.