Jeg tog til Millionærklubben Eksklusiv arrangement

Jeg har nu i over et år lyttet til alle afsnit af Millionærklubben, hvorfor jeg naturligvis er ret betaget af konceptet og indholdet.

På den baggrund har jeg også længe gået med tanken om, at det kunne være spændende at deltage i et Millionærklubben Eksklusiv arrangement, for på den måde at komme tættere på gæsterne og blive klogere på et udvalgt emne. Jeg lærte en hel del af selv at medvirke i et afsnit af Millionærklubben d. 12. marts i år, og tænkte derfor, at deltagelse i et Eksklusiv-arrangement ville være et hyggeligt gensyn og en lærerig oplevelse.

Jeg hørte derfor min gode og investeringsinteresserede kammerat Anders, om ikke vi skulle tage af sted sammen. Der lød et rungede ja, og efter alt det praktiske var faldet på plads købte vi billetter og bookede hotel. Denne artikel vil derfor være min gengivelse af podcastarrangementet, hvor indholdet er baseret på mine observationer og iagttagelser. Jeg anbefaler, at man selv lytter til Euroinvestors podcastudgivelser fra arrangementet, for på den måde at kunne drage sine egne konklusioner.

Hvem deltog til arrangementet?

Med udgangspunkt i ovenstående billede ses helt til venstre naturligvis Bodil Johanne Gantzel, som var vært til arrangementet. Derudover var der fire paneldeltagere og på hver sin måde eksperter til arrangementet. Ved siden af Bodil ses Peter Garnry, som er aktiestrategichef hos Saxo Bank. Dernæst kommer Josephine Cetti og Morten Springborg, som her henholdsvis chefstrateg hos Nordea og temaspecialist hos C Worldwide. Helt til højre står Peter Lisbygd som er CEO hos China Experience.

Emnet som værten og de fire paneldeltagere skulle tale om var investering i emerging markets – altså vækstøkonomier, hvis udvikling ikke er nået så langt som mange steder i vesten. Her skulle de blandt andet tale om hvad paraplyen ’emerging markets’ består af, samt hvilke investeringsmuligheder der er, og om de er værd at ’satse’ på.

Emerging markets som investering

Noget af det første som paneldeltagerne slog fast var, at de største og mest betydningsfulde lande inden for emerging markets er Kina, Indien, Taiwan, Sydkorea og Brasilien, hvoraf Kina er det land, som de fleste tænker på, når man hører nogle tale om emerging markets. Derudover nævnte de, at alle landene i emerging markets samlet har underpræsteret det generelle aktiemarked siden 2010. På den måde var der lagt op til det svære spørgsmål: Kommer det samme til at være gældende fremadrettet, eller vil vi opleve et skifte? Og hvad skal man i så fald investere i?

Debatten startede med at omhandle Kina hvor det blev nævnt, at de især dygtiggøre sig og vækster indenfor elbiler, batteriproduktion og solceller. For at starte med elbilerne nævnte Peter Lisbygd, at Kina udviklingsmæssigt er betydeligt foran USA og Europa når det angår bilernes teknik og funktioner. Et eksempel, som jeg har hørt ham sige i en anden sammenhæng, og som har bidt sig fast i min hukommelse, er, at den kinesiske bilproducent NIO allerede har en fungerende ’battery-swap’ funktion, hvor bilerne kan få skiftet til et fuldt opladt batteri.

Generelt investerer Kina meget i den grønne omstilling, og er derfor også nået superlangt på dette område. Dette er en af årsagerne til, at batteriproduktion og solceller står højt på deres dagsorden. Derudover besidder deres undergrund mange af de ressourcer, som der kræves for at kunne producere produkterne. På den baggrund har vi i Vesten fået et afhængighedsforhold til Kina, da vi langt hen ad vejen er nødsaget til at handle med dem for selv at kunne eksekvere på vores klimamålsætninger og ønske om grøn omstilling. Dertil kommer, at Kina producerer 1/3 af verdens varer, hvilket naturligvis bidrager til denne afhængighed.

Der skulle naturligvis også tales om den kinesiske økonomi, hvor det blandt andet blev nævnt, at flere virksomheder oplever en trendvending, hvilket blandt andet skyldes optimering på baggrund af kunstig intelligens. Kinas økonomi har ellers, og er stadig, præget af strukturelle udfordringer i økonomien, eksempelvis ejendomssektoren, som er kinesernes primære investeringsaktiv. På den baggrund (blandt andet) kaldes de kinesiske aktier ofte for billige, da de handler til lave værdiansættelser relativt til de europæiske og amerikanske. Ud over den tyngede økonomi skyldes dette blandt andet også, at alle kinesiske virksomheder på den ene eller anden måde er ejet af det kinesiske kommunistparti, som på forskellig vis kan regulere markedet og på den måde få stor indvirkning på investorens indsigt og afkast. 

Dette skaber naturligvis en utryghed i markedet, hvilket har det med at presse aktiekurserne. Der blev også nævnt flere udfordringer ved Kina, eksempelvis deres etbarnspolitik som skaber demografiske udfordringer, men jeg vil overlade de resterende til podcastudgivelsen.

I stedet vil jeg nævne de økonomier inden for emerging markets eksperterne nævnte som værende interessante. Der blev nævnt Indien, Mexico, Vietnam og Indonesien, hvor især Indien havde eksperternes fokus. Der er flere årsager til dette, men det skyldes først og fremmest, at Indien er verdens største befolkningsgruppe (efterfulgt af Kina), som samtidigt oplever en stor velstandsfremgang. Peter Garnry fra Saxo Bank nævner, at Indiens urbaniseringsniveau lige nu er på niveau med USA i år 1930, hvilket naturligvis gør, at Indien har et stort udviklingspotentiale relativt til Vesten. 

Dertil kommer, at Inden på baggrund af geopolitiske spændinger og usikkerhed overtager en del produktion fra Kina, da flere producenter er begyndt at søge væk herfra. Hvis denne udvikling fortsætter, har Indien altså derfor rige muligheder for at opretholde en høj vækst fremadrettet. Sidste pointe i denne sammenhæng er, at Inden, i modsætning til Kina, har en stærk demografisk udvikling, hvis man skal kigge på det med de økonomiske briller. De har nemlig mange unge og få ældre, hvilket betyder, at der er super mange på arbejdsmarkedet til at skabe vækst relativt til hvor få der er trådt af arbejdsmarkedet. Dette i sig selv er vækstskabende.

Hvordan investerer man i emerging markets?

Efter at have debatteret hvad emerging markets er for en størrelse samt hvilke risici der følger med blev samtalen ført over på, hvordan man investerer i emerging markets. Ifølge dem handlede det ikke så meget om man bør investere i emerging markets, men mere om hvor meget investeringerne skal vægte i ens samlede portefølje. Flere af paneldeltagerne udtrykte, at det kan være en nødvendighed at stockpicke, hvis man vil eksponeres mod emerging markets – i hvert fald hvis man vil investere i Kina. 

Dette skyldes, at Kina byder på en masse selskaber, som man ikke nødvendigvis ønsker eksponering mod. Dog blev selvsamme deltagere også hurtigt enige om, at stockpicking kan være super udfordrende for almindelige privatinvestorer – især i Kina, hvor regnskabsrapportering ikke lever op til vestlige standarter. Deres forslag lød derfor på at investere i aktivt forvaltede fonde, hvor nogle professionelle og kompetente forvaltere udvælger hvilke virksomheder, der er interessante investeringer. Et passivt indeks vil nemlig, ifølge dem, give eksponering mod en lang række uinteressante selskaber. I denne sammenhæng skal man, ifølge mig, huske at tage højde for hvilke instanser de forskellige paneldeltagere repræsentere. Flere af dem kommer nemlig fra banker samt kapitalforvaltning, hvorfor de naturligvis har interesse i at folk investerer i deres produkter.

Dog nævnte de også, at man med fordel kan investere i passive indeksfonde der tracker enten Indien eller emerging markeds, hvor Kina er ekskluderet.

Hvad gør jeg?

Jeg investerer selv i emerging markets, hvilket jeg gør gennem min månedsopsparing. Her investerer jeg (blandt andet) i Sparindex Emerging Markets. Jeg investerer altså passivt med eksponering mod blandt andet Kina, hvilket var det som paneldeltagerne frarådede. Jeg ønsker dog ikke at investere i aktivt forvaltede fonde, da de årlige omkostninger er betydeligt højere end ved passive indeksfonde. 

Sparindex Emerging Markets udgør stadig en meget lille del af min portefølje. Senere i år har jeg planer om at købe en ETF der har 100% eksponering mod Indien, da jeg finder landet enormt spændende, samtidigt med, at det vil mindske min eksponering mod Kina, når man kigger isoleret på mine investeringer i emerging markets.

Disclaimer: Artiklen er baseret på mine fortolkninger af paneldeltagernes udtalelser, og skal ikke ses som citering. Intet i artiklen skal ses som rådgivning – foretag altid din egen research, før du investerer dine penge.