Unge Investorer

Dit investeringsunivers

Menu
  • Forside
  • Blog
    • Blog
      • Udbytte
      • Kursmål
      • Bøger
      • Gæsteblog
      • Inspirerende personer
    • Analyser
      • Analyser
      • Analyser fra Aktieinfo
    • Værktøjer
      • Renters rente beregner
      • Inflations-beregner
      • Beregn din aktieskat
      • Procent-regner
      • Kurtage-beregner
    • Saxo Bank
  • Ny i investering
    • Børneopsparing
  • Vækstaktier
  • Shop🎁
    • 1-1 sparring
  • Om os
    • I medierne
    • Kontakt os
  • ✅Følg os på YouTube
Menu
Studierabat

Liste: Få overblik over mange studierabatter

Posted on 9. oktober 20231. januar 2025 by Jonas Holm Jakobsen

Når du er studerende, kan du finde studierabatter på alt fra oplevelser, transport, streamingstjenester, mad og ikke mindst handel med aktier.

Økonomien kan ofte være stram, hvis man er studerende og alene lever på en SU og en eventuel opsparing. Det betyder, at selv små besparelser kan gøre en stor forskel for at få det hele til at løbe rundt, og måske finde ekstra plads i budgettet til lidt sjov i hverdagen eller ekstra forbrugsgoder. Du vil måske endda opleve, at du kan få studierabat på varer eller services, som du i forvejen benytter – det gælder f.eks. Spotify, transportmuligheder, restauranter eller frisører.

Personligt har jeg på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at anvende studierabat, da jeg ikke studerer. Da jeg senest var studerende, benyttede jeg dog flittigt muligheden for studierabat, særligt når jeg skulle transporteres fra min bopæl i det vestlige Danmark over til København.

Bemærk at alle de nedenstående studierabatter er indtastet på tidspunktet, hvor jeg har skrevet på denne artikel i første omgang. Der skal derfor tages forbehold for, at de enkelte virksomheder kan vælge at fjerne eller justere deres studierabat. Derfor har jeg indsat et link ved alle nævnte studierabatter, ligesom jeg vil anbefale at undersøge virksomhedens egen hjemmeside nærmere.

Læs også: 100K CHALLENGE: Min første måned som udeboende.

Studierabat på transport

Transport gør det muligt for os at være mobile, og eftersom mange studerende vælger ikke at prioritere en bil i budgettet, kan der være mange penge at hente ved at undersøge mulighederne for studierabat på transport.

DSB studierabat

Hos DSB har du mulighed for at opnå studierabat, når du rejser med dem. Du kan opnå minimum 25% med en ungdomsbillet, og du kan læse mere om de forskellige muligheder her.

Arriva studierabat

Mulighederne hos Arriva minder meget om systemet hos DSB. Du har som ung og studerende mulighed for at rejse billigt uanset hvor ofte du tager toget, hvor du med Arriva Yourway kan få 25% ungrabat. Læs mere her.

Flixbus studierabat

Hvis du vil benytte busrejser, som jeg oplever er billigere end togrejser, kan du ligeledes opnå yderligere rabat ved at være studerende. Studierabatten gælder som udgangspunkt kun til indenrigsrejser. I skrivende stund kan jeg finde en billet fra København til Holstebro for 109 kroner for en normal voksen, men koster 92,65 kroner som studerende. Det svarer til en rabat på 15%.

GreenMobility studierabat

Hos GreenMobility får du adgang til hundredvis af miljøvenlige delebiler, der i dag kan benyttes i København og Aarhus. Hvis du er studerende under 23 år, kan du anvende selskabets studierabat, som kaldes GreenStudent, hvor du kan få 10% rabat. Du kan læse mere om GreenStudent her.

Cykel med studierabat

I de store studiebyer findes en række cykelhandlere, som du kan besøge hvis du vil have en ny cykel eller blot skal have din nuværende cykel på værksted. Flere tilbyder studierabat, hvilket bl.a. gælder Recykling i Aarhus, som tilbyder studierabat på 10%. Læs mere her.

💡 Gratis investeringsplan

(Reklame)

🚀 Over 100.000 investorer har allerede fået indsigt i deres risikoprofil, tidshorisont og mål.

Du kan også få en gratis investeringsplan hos Norm Invest, som er tilpasset dig og dine behov.

Få gratis investeringsplan
Norm Invest logo

Studierabat på streamingstjenester

Musik- og TV-streamingstjenester er to populære underholdningsmuligheder for studerende. Jeg er blevet gjort bekendt med følgende studierabatter, når det kommer til streamingstjenester.

Spotify studierabat

Et normal Premium abonnement hos Spotify koster 109 kroner, mens man har mulighed for at få en måned gratis. Gennem studierabat kan du få Spotify Premium for 59 kroner i måneden, og fortsat få den første måned gratis. Læs mere her.

Apple Music studierabat

Du kan ligeledes købe abonnement hos Apple Music for 59 kroner om måneden med studierabat, hvor normalprisen er 109 kroner i måneden. Læs mere her.

Mofibo studierabat

Hvis du er tilhænger af lydbøger, kan du som studerende få en god studierabat på Mofibo. Du kan få et Mofibo Unlimited abonnement for 64,5 kroner i måneden, hvilket er en rabat på over 50%, idet abonnementet normalvis koster 149 kroner om måneden. Læs mere her.

BookBeat studierabat

På BookBeat kan du i dag få studierabat på et almindeligt abonnement. Dette kan du købe for 49 kroner om måneden mod normalprisen på 59 kroner om måneden. Læs mere her.

Studierabat på mad og drikke

Du kan få studierabat på overraskende mange restauranter og spisesteder, hvis du undersøger det lokalmiljø, hvor du gerne vil ud at spise. I dette indlæg vil jeg ikke fremhæve lokale steder, men i stedet fremhæve webportaler eller kæder, der går på tværs af mange byer, og derfor kan være relevante for flere mennesker.

HelloFresh studierabat

HelloFresh tilbyder måltidskasser, der kan gøre det nemt at spise varieret som studerende. Gennem studierabatten kan du i dag spare op til 1.153 kroner på de første fem måltidskasser. Læs mere her.

Jensens Bøfhus studierabat

På Jensens Bøfhus får du som studerende 20% rabat. Bemærk at rabatten kun gælder for de personer, som kan fremvise et gyldigt studiekort, hvorfor du f.eks. ikke kan invitere dine forældre eller bedsteforældre på restaurant, og få rabat for disse personer – det vil i så fald kun gælde din bestilling. Læs mere her.

Bone’s studierabat

Hver mandag og torsdag efter klokken 18.30 er det muligt at få studierabat på Bone’s. Konceptet lyder ”Spis 2 for 1”, hvorfor det er henvendt kæreste- eller vennepar. Konkret betaler du kun for den dyreste hovedret, sideordre eller f.eks. specielle kartofler, og gælder ikke drikkevarer. Læs mere her.

Bar’sushi studierabat

Er du til sushi, kan du bl.a. få studierabat hos Bar’sushi, som har restauranter i København, Odense og Kolding. Bar’sushi tilbyder desuden også takeaway, hvor studierabatten kan anvendes. Studierabatten lyder på 10%, hvilket du kan læse mere om her.

Bowl’n’Fun studierabat

Hos Bowl’n’Fun kan du få studierabat på 25% mandag og torsdag i deres grillbuffet. Rabatten gælder 4 personer pr. studiekort. Dvs. studierabatten er gældende for kortholder og op til 3 andre, hvorfor man kan invitere familien med. Læs mere her.

Lagkagehuset studierabat

Lagkagehuset tilbyder en studierabat på 30% for varme drikke, hvorfor du f.eks. kan få rabat på kaffe. Læs mere her.

💡 Gratis investeringsplan

(Reklame)

🚀 Over 100.000 investorer har allerede fået indsigt i deres risikoprofil, tidshorisont og mål.

Du kan også få en gratis investeringsplan hos Norm Invest, som er tilpasset dig og dine behov.

Få gratis investeringsplan
Norm Invest logo

Studierabat på fitness

Når det kommer til fitness, kan vi både finde en række fitnesskæder med lokationer flere steder i landet og helt små lokale fitnesscentre. Dertil er der alt det ved siden af fitness såsom drikkedunke, proteinpulver, træningstøj og lignende.

PureGym studierabat

PureGym – også tidligere kendt som FitnessWold – tilbyder studierabat på 30% i de første seks måneder. Dertil er der fri oprettelse. Du kan læse mere om studierabat hos PureGym her.

LOOP studierabat

I fitnesskæden LOOP kan du med studierabat træne for 209 kroner i måneden. Du skal dog bemærke, at der ikke er gratis oprettelse med studierabat, hvilket der ellers er ved normal oprettelse uden studierabat. Du kan læse mere her.

Myprotein studierabat

Gennem eksterne platforme kan du få studierabat hos Myprotein. F.eks. kan du gennem UNIDAYS få 35% rabat. Læs mere her.

MM Sports studierabat

På mmsportsstore.dk kan du få rabat på 12% som studerende. Her kan du bl.a. købe mange protein- og vitaminrige produkter, som mange anvender i kombination med fitness eller anden sport. Læs mere her.

Studierabat på tøj og diverse

Du kan købe tøj, elektronik og andet diverse mange steder med studierabat – i hvert fald når man undersøger på nettet. Du kan måske endda få studierabatter nogle af de steder, hvor du i forvejen godt kan lide at handle. Derfor kan du nedenunder finde et udvalg af de webshops, som tilbyder studierabat.

ASOS studierabat

ASOS tilbyder studerende en rabat på 10%, men rabatten kan forhøjes under kampagner. Du kan læse mere her.

NA-KD studierabat

NA-KD tilbyder studierabat, men der fremgår umiddelbart ikke en præcis eller fast studierabat. Læs mere her.

Monki studierabat

Monki har både en webshop og en række fede butikker. I dag tilbyder Monki en studierabat på 11% samt fri fragt ved køb på webshop. Læs mere her.

Weekday studierabat

Weekday har i skrivende stund en kampagne, hvor de tilbyder en studierabat på 20% plus gratis fragt. Du kan læse mere her.

Apple studierabat

Apple tilbyder studierabat på en række produkter, som du kan læse mere om her. Mange foretrækker at benytte Apple-produkter til studiet, hvorfor det kan være en rabat, der henvender sig til mange.

Microsoft studierabat

Er du mere til Surface-enheder fra Microsoft, tilbyder Microsoft også studierabat på disse og matchende tilbehør på op til 10%. Det kan du læse mere om her.

Nordnet studierabat

Studierabatten giver rabat på minimumskurtagen i hele norden, hvilket f.eks. betyder at du kan handle danske aktier med en minimumskurtage på 19 kroner. Køber du for et beløb over 19.333 kroner, kan studierabatten dog ikke betale sig, da den normale kurtage på 0,1% stiger til 0,15% gennem studierabatten. Læs mere her.

💡 Gratis investeringsplan

(Reklame)

🚀 Over 100.000 investorer har allerede fået indsigt i deres risikoprofil, tidshorisont og mål.

Du kan også få en gratis investeringsplan hos Norm Invest, som er tilpasset dig og dine behov.

Få gratis investeringsplan
Norm Invest logo

Studierabat på frisører

Frisører rundt omkring i landet tilbyder studierabat til studerende. Jeg har her opstillet nogle muligheder i nogle af de populære studiebyer i Danmark.

Studierabat Frederiksberg (Le Coiffure)

Le Coiffure tilbyder klipning af studerende mænd til 229 kroner og studerende kvinder for 319 kroner. Du vil desuden fortsat have mulighed for gratis kaffe og generelt den samme behandling, som ikke-studerende modtager. Læs mere her.

Studierabat København Ø (Frisør Hox)

Frisør Hox på Østerbro i København tilbyder studerende en rabat på 100 kroner fra normalprisen. Dermed kan mandlige studerende blive klippet til 455 kroner mens kvindelige studerende kan blive klippet for 575 kroner. Læs mere her.

Studierabat Lyngby (House of Hair & Beauty)

House of Hair & Beauty i Lyngby tilbyder hver tirsdag studierabat på 10%. Læs mere her.

Studierabat Aarhus C (Frisør Munkholm)

Frisør Munkholm i Aarhus tilbyder studerende en rabat på 10%. Læs mere her.

Studierabat Aarhus (X-Frisør)

X-Frisør i Aarhus tilbyder studerende en rabat på 20%. Denne rabat gælder for en bred vifte af frisørtjenester, lige fra klip og styling til farvning og permanent. Læs mere her.

Studierabat Odense (Nadja Holst)

Nadja Holst tilbyder klipning i Odense med studierabat (fremgår ikke præcis rabat). Derudover kan pensionister og studerende få 20% rabat på hårfarvning. Læs mere her.

Studierabat Aalborg (Deres Urban Klip)

Deres Urban Klip i den centrale del af Aalborg tilbyder en studierabat på 10%. Læs mere her.

Studierabat Kolding (Hauge Hair)

Hver mandag-torsdag er der mulighed for studierabat hos Hauge Hair i Kolding. Studierabatten lyder på 20%. Læs mere her.

Overblik over studierabatter

På nedenstående oversigt kan du finde de virksomheder, som jeg i denne artikel har gennemgået. Bemærk at rabatterne kan ændre sig.

VirksomhedStudierabatLæs mere
DSBMin. 25%Link
Arriva25%Link
Flixbus15%-
GreenMobility10%Link
Recykling10%Link
SpotifyPremium for 59 kr./månedenLink
Apple MusicPremium for 59 kr./månedenLink
MofiboMofibo Unlimited abonnement for 64,5 kr./månedenLink
BookBeatAbonnement til 49 kr./månedenLink
HelloFreshSpar op til 1.153 kr. på de første fem måltidskasserLink
Jensens Bøfhus20%Link
Bone'sSpis 2 for 1Link
Bowl'n'Fun25%Link
Lagkagehuset30% på varme drikkeLink
PureGym30% i første seks månederLink
LOOPTræn for 209 kr./månedenLink
Myprotein35%Link
MM Sports12%Link
ASOS10%Link
NA-KD-Link
Monki11%Link
Weekday-Link
Apple-Link
Microsoft10% på Surface-enhederLink
Nordnet19 kr. i minimumskurtage i hele NordenLink
Le CoiffureKlipning af mænd til 229 kr. og klipning af kvinder til 319 kr.Link
Frisør HoxRabat på 100 kr.Link
House of Hair & Beauty10%Link
Frisør Munkholm10%Link
X-Frisør20%Link
Nadja Holst-Link
Deres Urban Klip10%Link
Hauge Hair20%Link

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Månedsopsparing hos Saxo Bank

(reklame)

Investering skal være nemt og enkelt. Hos Saxo Bank kan du oprette en månedsopsparing, hvor du kan investere i et udvalg af fonde uden at betale købskurtage. Du kan oprette en gratis konto her.

Saxo banner

Seneste indlæg

  • Novonesis kursmål
  • FLSmidth kursmål
  • Novo Nordisk kursmål
  • Demant kursmål
  • Hvor er det billigst at handle aktier? Nordnet vs. Saxo Bank vs. Endavu vs. Pluto
  • Danske Bank kursmål
  • Se mine aktier for 733.000 kroner
  • DFDS kursmål

Få en gratis investeringsplan

(reklame)

Bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest.

Navigation

  • Forside
  • Blog
  • Analyser
  • Ny i investering
  • Vækstaktier
  • Shop🎁
  • Om os
  • Annoncering
  • Kontakt os
  • Cookie- og privatlivspolitik

Vores vision

Unge har kæmpe fordele på aktiemarkedet!

– Vi ønsker at motivere endnu flere unge til at investere, så disse fordele ikke tages forgivet.

Disclaimer

Alt indhold på Unge Investorer er ment som inspiration og ikke som anbefalende.

Ønsker du råd og konkrete anbefalinger til aktiehandel, bør du kontakte en professionel rådgiver.

Alt investering er på eget ansvar.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

På Unge Investorers nyhedsbrev er der over 4.500 følgere. God læselyst, og tak fordi du læser med.

Unge Investorer - Dit investeringsunivers | Alle rettigheder forbeholdes

Få en gratis investeringsplan (reklame)

Gør som +100.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering er baseret på dig, din tidshorisont og dine behov✅

Gratis investeringsplan🔎

Nej tak, jeg er ikke interesseret.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.OkPrivacy policy