Unge Investorer

Dit investeringsunivers

Menu
  • Forside
  • Blog
    • Blog
      • Udbytte
      • Kursmål
      • Bøger
      • Gæsteblog
      • Inspirerende personer
    • Analyser
      • Analyser
      • Analyser fra Aktieinfo
    • Værktøjer
      • Renters rente beregner
      • Inflations-beregner
      • Beregn din aktieskat
      • Beregn din kirkeskat
      • Procent-regner
      • Kurtage-beregner
      • Test: Hvilken platform passer bedst til dig?
    • Saxo Bank
  • Ny i investering
    • Børneopsparing
  • Vækstaktier
  • Shop🎁
    • 1-1 sparring
  • Om os
    • I medierne
    • Kontakt os
  • ✅Følg os på YouTube
Menu
Aktie på skærm

Min bedste aktie i 2024 [Afkast på >50%]

Posted on 13. maj 2024 by Jonas Holm Jakobsen

Det går op og ned på aktiemarkedet, hvilket det særligt har gjort i 2024. Det afspejles også i min portefølje, hvor en aktie er oppe med mere end 50% og en anden aktie er nede med over 25%.

Det er heldigvis gået mest opad i 2024, hvor både januar, februar og marts var grønne målt på det amerikanske S&P 500 indeks. April måned var knap så god, og sendte også mine aktier og fonde en smule tilbage. For året er jeg fortsat i pænt plus, hvilket blandt andet trækkes op af, at en af mine mindre aktier har oplevet en stigning på over 50%.

I sommeren 2023 købte jeg en mindre position i det Spotlight-noterede selskab, Freetrailer. Aktien vurderede jeg til at være i et interessant niveau, og da jeg har tiltro til produktet, konceptet og ledelsen, valgte jeg at investere, efter jeg havde nogle frie midler. Efter kursstigningerne udgør aktien nu ca. 3% af min portefølje, hvilket jeg er fint tilfreds med. Jeg var heldig at købe aktien på en lokal bund, og ved så hastige stigninger er spørgsmålet naturligvis, om de også er holdbare. Grundet min langsigtede tilgang kommer jeg dog som udgangspunkt ikke til at sælge eller reducere min beholdning, da mine forventninger til selskabet er intakte.

Dengang jeg valgte at investere i Freetrailer, kunne aktien ikke handles hos Saxo Bank, hvorfor Freetrailer er min eneste enkeltaktie placeret hos Nordnet i mit private depot. Derfor har jeg også indsat grafen nedenunder, der illustrerer, hvor heldig jeg var i timingen af mit køb af Freetrailer. Jeg har dog fulgt selskabet i en årrække, hvorfor min interesse for aktien ikke er ny.

Freetrailer min bedste aktie i 2024

Mine tanker om Freetrailer

Det er vigtigt at huske, at jeg i denne artikel alene deler mine tanker om Freetrailer. Det er subjektive antagelser, jeg kan nemt tage fejl, og artiklen skal ikke anses som en anbefaling til at købe eller sælge aktier i Freetrailer. Du skal altid lave din egen research inden en eventuel investering.

Kursstigningerne hos Freetrailer har på det seneste været ganske betragtelige, og det er selvfølgelig umuligt at forudsige, om det kan fortsætte, eller om aktien skal falde tilbage. Det forholder jeg mig ikke til, men kigger alene på selskabet, hvor min forventning er, at den fundamentale udvikling på lang sigt også vil afspejle sig i aktiekursen. I første kvartal 2024 delte jeg en længere artikel på vores søsterplatform, vaekstaktier.dk, hvor jeg satte fokus på Freetrailer og nogle af de ting, som jeg finder relevante. Hvis du ønsker at læse mere om mine tanker om Freetrailer, vil jeg henvise til den artikel.

Jeg beskrev blandt andet, hvorfor jeg forventer, at Freetrailer igen senere i indeværende regnskabsår vil opjustere sine forventninger og for første gang levere en omsætning på +100 mio. kroner, og hvordan en ændret organisation har givet fart under vingerne. Freetrailer har ansat mange nye medarbejdere, der har resulteret i enorm kundetilfredshed, produktoptimeringer og endelig kommer der måske mere hul på markedet i Tyskland, hvor man kan argumentere for, at væksten har været for langsom de seneste år.

Efter jeg skrev min artikel på Vækstaktiers blog, har Freetrailer fortsat kursstigningerne og bl.a. meddelt, at man vil udvide til Holland. I Holland har selskabet fundet Christian Tepper, der vil stå i spidsen som Sales Manager i landet. Det bliver spændende at følge udviklingen i Holland, når Freetrailer forventeligt vil eskalere operationelt omkring Amsterdam i første kvartal 2025. Christian Tepper virker som et perfekt match, efter han i ni år har været ejer af det næststørste trailerudlejningsfirma i Holland og Belgien, men man kan også være bekymret for, om det bliver lige så svært at slå igennem i Holland som i Tyskland.

Læs også: Kan ChemoMetec blive en god dansk udbytteaktie?

💡 Gratis investeringsplan

(Reklame)

🚀 Over 100.000 investorer har allerede fået indsigt i deres risikoprofil, tidshorisont og mål.

Du kan også få en gratis investeringsplan hos Norm Invest, som er tilpasset dig og dine behov.

Få gratis investeringsplan
Norm Invest logo

Ændret kurve i aktionærudviklingen

Jeg har som en del af min løbende bevågenhed af Freetrailer fulgt udviklingen i antallet af aktionærer i Freetrailer på Nordnet i snart tre år. Efter næsten et år med en kontinuerlig tilbagegang i antallet af Freetrailer-aktionærer på Nordnet, oplevede aktien en fremgang på knap 50 aktionærer på Nordnet gennem april, hvilket fremgår af billedet nederst. Denne udvikling ser ud til at fortsætte i maj, hvilket indikerer en ændret stemning blandt de private aktionærer, som i høj grad er dem, der driver retningen på de mindre børser som Spotlight. På den svenske handelsplatform, Avanza, har man desuden set samme ændrede kurve.

Børsen delte i sidste uge en stor analyse af de danske vækstaktier, som de kaldte Børsens aktierating. I denne analyse havde de vurderet 46 aktier, hvor analysemodellen satte fokus på investortillid, forretningsmæssig fremdrift og selskabernes finansielle styrke. Alle selskaberne fik tildelt en score fra -15 til + 15, hvor de fire øverste selskaber på listen alle fik scoren 10, hvor Freetrailer var iblandt.

Freetrailer oplever derfor generelt en positiv stemning omkring aktien lige pt, hvor den fundamentale udvikling virker intakt med muligheder for flere positive nyheder i løbet af 2024, en positiv tendens i aktionærbasen og rosende ord fra Børsen. Efter årets store stigninger skal man dog også være bevidst om risikoen, hvor det vil være ganske naturligt, hvis flere begynder at hjemtage gevinst efter så store stigninger på relativt kort tid. For mit vedkommende bliver det dog ikke relevant at hjemtage gevinst inden for den nærmere fremtid, da jeg fortsat ønsker at være med på rejsen.

Freetrailer udvikling i aktionærer på Nordnet til april 2024

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Månedsopsparing hos Saxo Bank

(reklame)

Investering skal være nemt og enkelt. Hos Saxo Bank kan du oprette en månedsopsparing, hvor du kan investere i et udvalg af fonde uden at betale købskurtage. Du kan oprette en gratis konto her.

Saxo banner

Seneste indlæg

  • Hvornår kan man dække sin husleje med udbytteaktier i 2025?
  • Vestas kursmål
  • Carlsberg kursmål
  • Alm. Brand kursmål
  • ISS kursmål
  • Novo Nordisk kursmål
  • Hvordan investerer du bedst i europæiske forsvarsaktier?
  • Netcompany kursmål

Få en gratis investeringsplan

(reklame)

Bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest.

Navigation

  • Forside
  • Blog
  • Analyser
  • Ny i investering
  • Vækstaktier
  • Shop🎁
  • Om os
  • Annoncering
  • Kontakt os
  • Cookie- og privatlivspolitik

Vores vision

Unge har kæmpe fordele på aktiemarkedet!

– Vi ønsker at motivere endnu flere unge til at investere, så disse fordele ikke tages forgivet.

Disclaimer

Alt indhold på Unge Investorer er ment som inspiration og ikke som anbefalende.

Ønsker du råd og konkrete anbefalinger til aktiehandel, bør du kontakte en professionel rådgiver.

Alt investering er på eget ansvar.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

På Unge Investorers nyhedsbrev er der over 4.500 følgere. God læselyst, og tak fordi du læser med.

Unge Investorer - Dit investeringsunivers | Alle rettigheder forbeholdes

Få en gratis investeringsplan (reklame)

Gør som +100.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering er baseret på dig, din tidshorisont og dine behov✅

Gratis investeringsplan🔎

Nej tak, jeg er ikke interesseret.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.OkPrivacy policy