Hvis man er udbyttejæger, har flere af de danske udbytteaktier været gode de seneste år. En aktie har givet mig et udbytte på over 80%.
Blandt de danske udbytteaktier har Mærsk taget de største overskrifter de seneste år. Mærsk udbetalte da også et rekordstort udbytte tidligere i år, hvor aktionærerne modtog 4.300 kroner per aktie svarende til knap 30% af daværende kurs. Jeg havde selv en enkelt aktie i Mærsk, og benyttede efterfølgende udbyttet til at støtte op omkring endnu et køb af en Mærsk aktie.
Mærsk har dog ikke været min bedste udbytteaktie de seneste år. I 2021 købte jeg aktier i DS Norden, som sidenhen har udbetalt udbytte af fem omgange. Disse udbytter er i alt løbet op i 123 kroner per aktie før skat, hvilket skal sammenlignes med min købspris på 151,5 kroner per aktie. Dette svarer til en udbytteprocent på 81,2% i en periode på under to år, hvor aktien samtidig har oplevet pæne kursstigninger på over 100% i skrivende stund.
Læs også: DSV skaber værdi for aktionærerne.
💡 Gratis investeringsplan
(Reklame)
🚀 Over 100.000 investorer har allerede fået indsigt i deres risikoprofil, tidshorisont og mål.
Du kan også få en gratis investeringsplan hos Norm Invest, som er tilpasset dig og dine behov.
Rekordår for Norden
På samme vis som Mærsk, oplevede Norden et rekordår i 2022. Kigger man på et nøgletal som indtjening per aktie (EPS), realiserede D/S Norden et resultat på 150 kroner i 2022 mod 34 kroner i året forinden. Det samlede resultat for 2023 endte med et positivt resultat på 743,5 mio. USD.
I 2023 forventer D/S Norden en nedgang sammenlignet med 2022, hvor markedet var ekstraordinært varmt. Dog forventes fortsat et væsentligt bedre resultat i 2023 sammenlignet med 2021. Baseret på seneste udmelding forventer D/S Norden at nå et resultat på 330-430 mio. USD i 2023, hvoraf selskabet alene i første kvartal realiserede et resultat på 150 mio. USD svarende til et EPS-resultat på 31 kroner. Ifm. regnskabet for første kvartal udbetalte D/S Norden et udbytte på 15 kroner per aktie svarende til knap halvdelen af indtjeningen i første kvartal. Det stemte dermed overens med selskabets udbyttepolitik, hvor de stræber efter en payout-ratio på 50%.
Efter er resultat på 150 mio. USD i første kvartal, hentede D/S Norden dermed en stor del af den forventede indtjening for året i første kvartal, hvor de ud fra nuværende guidance skal hente et resultat på 180-280 mio. USD i de resterende tre kvartaler. Det vil derfor overraske mig, hvis aktionærerne ikke modtager yderligere >15 kroner per aktie i udbytte for indeværende regnskabsår.
Alt i alt nærmer det sig altså, at jeg har tjent hele min oprindelige investering i D/S Norden hjem gennem udbyttebetalinger. Det gør, at D/S Norden har været min bedste udbytteaktie de seneste år. Hvilken aktie har været din bedste udbytteaktie de seneste år?
Mine udbytter fra D/S Norden
Læs mere om udbytte
Udbytte er et af de store temaer her på hjemmesiden. Du kan finde vores seneste artikler om udbytte her.






