Få overblik over analytikeres syn på Royal Unibrew gennem en række kursmål.
Et kursmål beskriver et finanshus eller analytikers forventninger til en given aktie. Det er altså baseret på en analyse, hvor der som regel vil være tilknyttet en hold-, købs- eller salgsanbefaling. Typisk er kursmål baseret på en periode på et halvt til et helt år, hvorfor tidshorisonten er relativ lav.
Det er vigtigt at huske, at kursmål ikke skal stå alene i ens analyse. Kursmål slår mange gange fejl, men kan have en betydning for daglige udsving, når analyserne offentliggøres. Ofte bliver kursmålene opdateret efter væsentlige begivenheder såsom regnskaber, hvor et stærkt regnskab kan resultere i løftede kursmål, mens skuffende regnskaber kan resultere i sænkede kursmål.
I dette indlæg samler vi løbende kursmål på Royal Unibrew, som er en kendt producent af både alkoholiske og ikke-alkoholiske drikke. Derudover er Royal Unibrew også franchisetager for Pepsi og Heinekens brands i Danmark, Tyskland og de Baltiske lande.
Læs også: Rockwool kursmål.
(reklame)
Få en gratis investeringsplan hos NORD, og kom nemt i gang med at investere. Investeringsplanen tager dig igennem flere relevante spørgsmål, der kan gøre dig klogere på dig selv som investor.
Royal Unibrew kursmål
29. juni 2022: Kepler Cheuvreux sænker deres kursmål for Royal Unibrew til 700 kroner fra tidligere 740 kroner. Anbefalingen er uændret “køb”.
9. juni 2022: SEB Bank løfter deres kursmål for Royal Unibrew til 1.030 kroner fra tidligere 1.000 kroner. Købsanbefalingen gentages.
16. maj 2022: Nordea genoptager dækningen af Royal Unibrew med en købsanbefaling og et kursmål på 800 kroner.
21. april 2022: ABG Sundal Collier sænker deres kursmål for Royal Unibrew til 780 kroner fra tidligere 800 kroner. Købsanbefalingen gentages.
20. april 2022: Bank of America sænker deres kursmål for Royal Unibrew til 680 kroner fra tidligere 840 kroner. Der er ikke oplyst en anbefaling.
23. marts 2022: Kepler sænker deres kursmål for Royal Unibrew til 740 kroner mod tidligere 940 kroner. Anbefalingen er fortsat “køb”.
23. marts 2022: Citigroup sænker deres kursmål på Royal Unibrew til 750 kroner mod tidligere 900 kroner.
14. marts 2022: Jefferies sænker deres kursmål for Royal Unibrew til 700 kroner mod tidligere 800 kroner. Anbefalingen er fortsat “hold”.
9. marts 2022: SEB sænker deres kursmål for Royal Unibrew til 1.000 kroner mod tidligere 1.090 kroner. Købsanbefalingen fastholdes.
3. marts 2022: JP Morgan sænker deres kursmål på Royal Unibrew til 700 kroner mod tidligere 800 kroner. Anbefalingen er uændret “neutral”.
3. marts 2022: Deutsche Bank sænker deres kursmål for Royal Unibrew til 755 kroner mod tidligere 785 kroner. Anbefalingen fastholdes “hold”.
3. marts 2022: ABG Sundal Collier sænker deres kursmål for Royal Unibrew til 800 kroner fra tidligere 840 kroner. Anbefalingen “køb” gentages.
25. februar 2022: ABG Sundal Collier løfter deres kursmål for Royal Unibrew til 840 kroner fra tidligere 820 kroner. Samtidig hæves anbefalingen til “køb” fra tidligere “hold”.