Valutaudsving kan være svære at overskue. Tvivlen om, om man skal købe i EUR, USD, DKK eller noget helt fjerde er helt almindelig blandt private investorer.

For at se på hvordan valutakurserne påvirker dine investeringer, vil jeg tage udgangspunkt i dollaren. Dette gøres, da vi har en fast kurspolitik med euroen. Mit indtryk er, at dollars og amerikanske aktier er af stor interesse for mange danske privatinvestorer sammenlignet med eksempelvis svenske og norske aktier. Dette skyldes formentlig, at markedet er markant større, hvorfor der er mange flere investeringsmuligheder og velkendte virksomheder.

Den direkte påvirkning

Den direkte påvirkning er kursudviklingen, hvilket relaterer sig til at købe en aktie. Hvis man f.eks. har investeret i en amerikansk aktie i starten af 2022, så er ens portefølje ikke så langt nede. Dette skyldes, at dollaren i skrivende stund er steget 16,28% i år. Hvis din investering kursmæssigt var gået i 0, ville du alligevel have et afkast på 16,28%. Det er slet ikke så skidt endda.

Det samme gør sig dog gældende med modsat fortegn de år, hvor dollaren falder ift. den danske krone. Dollaren har gennem de sidste 5 år (foruden i år) svunget mellem kurs 6 og kurs 7. På nuværende tidspunkt er den i hele 7,61, hvilket den ikke har været siden starten af 00’erne. I 2008 var dollaren helt nede i kurs 4,71. Der sker dermed store udsving i valutakursen, hvorfor det også kan påvirke ens investeringer i høj grad. Det er derfor, at diversificering er vigtigt.

Hvilken valuta skal jeg købe i? 

Det afleder ofte spørgsmålet om, hvorvidt man skal købe i danske kroner, euro, dollars eller en helt fjerde valuta. Når det kommer til dobbeltnoteringer eller muligheden for at blive eksponeret overfor de(t) samme selskab(er) i forskellige valutaer, så har det ingen betydning. Værdien af investeringen vil altid blive reguleret ift. valutakursudviklingen. Der kan dog være andre årsager til at investere i anden valuta end den oprindelige. Det kan blandt andet være kurtage, vekslingsgebyr eller andre lavpraktiske forhold. Dit totalafkast i selve investeringen vil dog ikke ændre sig grundet valutaudsving.

Den indirekte påvirkning

Selskabets drift bliver påvirket af valutaudsvingene. Dette gør sig gældende for alle selskaber med international eksponering. De danske selskaber med salg i dollars oplever en isoleret stigning af overskuddet i danske kroner, hvis de formår at levere samme overskud som året før i dollars. Nu hvor verdenen er blevet mere international, er dette ikke unormalt. Det ses blandt andet ved Novo Nordisk, der har store dele af deres aktiviteter udenfor Danmark.

Dermed kan der været skjulte forskelle i de regnskaber, der bliver aflagt i danske kroner ift. deres udvikling i lokale valuta. Dette er dog meget almindeligt, og mange selskaber oplysninger om udviklingen i lokal valuta og i danske kroner. Det er dermed ikke noget, der skal afskrække dig fra at investere i et selskab med international eksponering. De danske selskaber kan til en vis grad vælge mellem højere marginer på deres produkter og en lavere pris ift. amerikanske konkurrenter. En styrket dollar er dermed godt for de danske selskaber med international eksport.

Det går også den anden vej rundt

De amerikanske selskaber står til gengæld i den modsatte situation. De bliver svækket på deres salg i udlandet, hvor overskuddet i dollar falder, når udviklingen i lokal valuta er neutral. Derfor bliver der skabt nogle afledte effekter af kurspåvirkningerne for de internationalt eksponerede selskaber.

Det bliver nemlig dyrere for den danske privatinvestor at købe de amerikanske aktier, når dollaren stiger. Det stiller dog også de amerikanske selskaber dårligere regnskabsmæssigt, hvilket fører til lavere aktiekurser. Styrkeforholdet mellem disse tør jeg ikke spå om. Alligevel vil jeg mene, at man ikke bare kan sige det er godt/skidt at købe en aktie, når dollaren er høj/lav ift. den historiske værdi. Når dollaren formentlig falder igen, og vi taber penge i danske kroner, så vil de amerikanske selskaber opleve fremgang i regnskabet fra de internationale indtægter.

Det vil dermed afbløde faldet gennem stigende aktiekurser. I hvert fald teoretisk over tid. Jeg kender som sagt ikke forholdet mellem påvirkningen, hvilket også kommer meget an på det enkelte selskabs eksponering. Vi har dog nogle historiske data at kunne tage udgangspunkt i.

Historiske afkast

Det kan godt være svært at finde nogle sammenlignelige data. Mange rapporter indenfor søgeområdet indeholder data om korrelationen mellem en stærk dollar og stigende aktiemarkeder. Det har vi set i år, at det ikke behøves gå hånd i hånd. Historisk antyder flere rapporter dog, at der er en korrelation mellem en stærk dollar og stigende amerikanske aktiekurser. En af hypoteserne heromkring er, at der søges sikkerhed i dollaren og der dermed skabes en øget efterspørgsel af amerikanske aktier, der fører til kursafkast. Det har vi som sagt set i år, at det ikke altid gør sig gældende.

Selve forholdet mellem afkast i den amerikanske dollar og euro for S&P 500, er dog blevet belyst af Faurby Capital. I et LinkedIn indlæg fra Niclas Faurby fremgår det, at afkastet i dollars og euro gennem de sidste 20 år har udlignet sig. Hvis man inddeler i to 10-årige perioder, ser det dog anderledes ud.

I første periode ses et merafkast i USD på 51%, mens der i anden del ses et merafkast i euro på 91%. Personligt synes jeg, at det er en meget interessant observation og udvikling. Hvad vi kan bruge den til, er straks et andet spørgsmål. Det er nemt at lave en forkert konklusion på historiske data, da det ikke nødvendigvis fortæller om den fremtidige udvikling.

Konklusion

Det kan være svært at finde den præcise påvirkning af valutaudsving i det enkelte selskab. Dette skyldes ikke mindst, at vi ikke kender den fremtidige valutaudvikling. Personligt vil jeg ikke spekulere alt for meget over valutaudviklingen, og opkøbet af nye aktier til den højere dollarkurs, når det gælder selskaber med international tilstedeværelse.

Jeg ville dog tænke mig om en ekstra gang, inden jeg valgte at investere i et selskab, der kun har aktiviteter i USA. På samme måde er der ikke nogen valutarisiko på et dansk selskab, der ikke har tilstedeværelse i udlandet. Ganske givet gælder det de færreste danske selskaber.

Der kan spekuleres i opjusteringer blandt danske selskaber med mange aktiviteter i USA. De færreste har guidet med en positiv dollarkurs udvikling på 16% i år. Det kan derfor have en stor positiv indvirkning på selskabets rapporterede overskud. Det vigtigste er generelt at være bevidst om, hvordan dollarkursen påvirker den enkelte investering.

Seneste artikler

Du kan læse vores seneste artikler her.