En udgift, som vi har svært ved at komme udenom i hverdagen, er madbudgettet. Vi har alle brug for noget at spise, og helst noget ordentligt mad, der giver os energi – det kan desværre godt gå hen at blive dyrt.
Der findes et utal af gode husmorråd, når det kommer til at spare penge på madbudgettet. Personligt synes jeg dog ikke, at man nødvendigvis behøves have en rugbrøds- eller suppe dag om ugen. En god tilbudsnæse og en madplan kan bringe en rigtig langt. Du har måske hørt om 80/20 reglen, der beskriver, at 80% af konsekvenser sker som følge af 20% af årsagerne. Fænomenet beskriver generelt, at det er de brede elementer, der skaber størstedelen af resultaterne. Det er jeg overbevist om, at det også gør sig gældende på madbudgettet.
Læs også: Hvornår er strømmen billigst?
Få styr på din madplan
Der findes mange forskellige sammensætninger af husstande, hvorfor der ikke er én løsning, som passer på alle. Dertil findes der et utal af forskellige præferencer indenfor forskellige madvarer, som gør det endnu sværere at give spareråd, der direkte kan indføres. Ikke alle ønsker at leve af havregryn, rugbrød og tomatsuppe.
Derfor er madplanen for mig at se en del af de 20%, der skaber 80% af resultaterne på dit madbudget. Når du har en madplan, kan du for det første skabe et overblik, handle ind herefter og være mindre tilbøjelig til at bestille dyr take-away. Personligt er jeg ret kedeligt anlagt, og kan spise det samme flere dage i streg. Derfor bliver der ofte lavet ekstra store portioner, så man også har til dagen efter. Det kan også give en lille besparing på elforbruget, hvis du koger pasta til 2-3 dage på en gang.
Et af de vigtige elementer er dog, at du skaber harmoni i din madplan. Når jeg skriver harmoni, mener jeg, at du undgår madspild. Hjemme hos mig har vi altid foretrukket at have mad nok, hvorfor der altid, som i virkelig altid, er rester. De rester kan sagtens bruges til middagsmad eller inkorporeres i aftensmaden dagen efter. Danskerne smider hvert år ca 63 kg., svarende til 15-20% af den mad vi køber, i skraldespanden.
Koordinér indkøb med din madplan
Impulskøb kan ofte være årsagen til, at madbudgettet ikke overholdes. Typisk siges det, at man ikke skal handle, når man er sulten. Det er et af de bedste råd i min verden, er du vimmer jeg bliver snackglad, når jeg går på indkøb på en tom mave. Dog savner jeg ikke snacks, når de ikke er indkøbt. Dette kan også være meget individuelt.
Som udgangspunkt er det bedste for madbudgettet dog at skrive en indkøbsliste baseret på din madplan. Madplanen kan med fordel tage udgangspunkt i tilbudsavisen i de lokale indkøbsmuligheder, eller indkøbsmulighederne der ligger på vej hjem fra arbejde, så du er fri for at bruge ekstra penge på transport ifm. indkøb. Når du handler ud fra en indkøbsliste, og ved hvad der er på tilbud hjemmefra, så er det også meget nemmere at være opmærksom på, hvis der skulle være sneget sig en fejl ind på bonnen. Det hænder desværre relativt ofte, og jeg oplevede det på et tidspunkt fem gange i træk – der er altså mange penge at hente på denne front.
Langtidsholdbare lagre
Personligt kan jeg godt lide mange langtidsholdbare varer, såsom havregryn, peanutbutter, bønner osv., der som regel kan findes på et kanongodt tilbud. Eksempelvis havde Rema 1000 tilbud på havregryn til 5 kroner per kg. Der kom jeg muligvis til at fylde lidt op på lageret, så der er havregryn til det næste lange stykke tid. Det er selvfølgelig ikke alle der har pladsen til dette, men et godt lager af langtidsholdbare varer, kan gøre en stor forskel på madbudgettet. Det samme gælder for alle frostvarer, hvor der også regelmæssigt kommer voldsomt gode tilbud, hvor fryseren kan fyldes. Det kan være alt fra frosne kyllingelår til grønsagsblandinger, der kan være med til at sænke madbudgettet betydeligt. Selvfølgelig kræver en fryser også strøm, hvorfor det ikke er en gratis besparelse. Derudover skal man også lige huske på, at man har madvarerne på lager, så man ikke køber dem på ny til normalpris, når man skal bruge dem.
Generelt er det bare en suveræn ide at holde styr på, hvad man har på sine langtidsholdbare lagre. Da det er madvarer, man nemt glemmer. Personligt har jeg flere gange glemt, at jeg lige har haft nogle frosne bær til at lave smoothies af til at være i nederste skuffe. De er heldigvis altid blevet brugt, men der var nok ikke blevet sparet meget ved at købe dem på tilbud i sidste ende.
💡 Gratis investeringsplan
(Reklame)
🚀 Over 100.000 investorer har allerede fået indsigt i deres risikoprofil, tidshorisont og mål.
Du kan også få en gratis investeringsplan hos Norm Invest, som er tilpasset dig og dine behov.
Hold et budget med plads til alt
Ofte hører vi om budgettering i en meget hård måde, når der ses luksusfælden, der høres om offentlige besparelser eller andre lignende situationer, hvor snøren skal strammes. Vi hører sjældent om et budget med plads til livet.
Det synes jeg dog er ærgerligt. Selvom jeg kan leve for lad os sige 1.500 kroner om måneden på mad, så ønsker jeg fortsat at spise ude med venner, bestille en pizza eller andet lignende. Det er der ikke meget plads til i et madbudget på 1.500 kroner. Selvfølgelig er det vigtigt at prioritere ud fra ens nuværende situation, hvor de fleste oplever at have lidt færre penge at gøre med, som følge af en stigende inflation. Derfor kan det godt være, at man vil spare nogle af disse dyre oplevelser i madbudgettet væk. Men det er vigtigt at medbudgettere det, så du kan spise ude med god samvittighed, når du har overskuddet til det i madbudgettet.
Et budget bliver ret hurtigt overflødigt, hvis det overskrides hver anden måned, fordi man skal ud at fejre sine forældre, venner eller bare sig selv. Når du har haft en ekstra god sparemåned, så sørg for at gemme pengene i madbudgettet til et senere forbrug. Vores forbrug er som regel ikke ligeligt fordelt over året, hvorfor vores budget gerne burde være et gennemsnit og ikke bare højeste/mindste forbrugsmåned.
Læs også: Skabelon til budget.
Konklusion
De primære elementer i at skulle spare på madbudgettet, næsten uanset hvilken situation du står i, er at lave et budget, lave en madplan der passer hertil og handle ind herefter. Der er som nævnt mange forskellige individuelle situationer. Nogle lever allerede så billigt som overhovedet muligt, hvilket der på ingen måde er noget galt i, uanset årsagen. Andre lever med store madbudgetter på måske 10.000 kroner om måneden, hvor det at spare vil sige kun at leve for 8.000 om måneden. Det giver desværre ikke mening at tage udgangspunkt i en gennemsnitsdansker, da vi alle er forskellige, og kommer forskellige steder fra.
Uanset din nuværende situation, håber jeg, at jeg kunne hjælpe dig lidt på vej med mine råd, selvom de ikke er så konkrete. Personligt har jeg dog altid i baghovedet, at når natten er mørkest lige før daggry – hvilket jeg synes er vigtigt at huske på, når man hurtigt kan blive bekymret over den nuværende økonomiske udvikling. Hverken jeg eller nogle andre kan garantere, at alt bliver godt igen. Verdenen har det dog med at gå sin gang, hvor man støder på medgang lige så vel som den modgang du måske oplever, når du læser dette.
