Unge Investorer

Dit investeringsunivers

Menu
  • Forside
  • Blog
    • Blog
    • Udbytte
    • Kursmål
    • Bøger
    • Freedom24
    • AI-hjørnet
    • Inspirerende personer
  • Analyser
    • Analyser
    • Analyser fra Aktieinfo
  • Ny i investering
  • Vækstaktier
  • Shop🎁
  • Om os
    • I medierne
    • Kontakt os
Menu
Tjen penge på spørgeskemaer

Tjen penge på at besvare spørgeskemaer online

Posted on 8. august 20238. august 2023 by Jonas Holm Jakobsen

En måde at give ens indtægt et mindre boost er ved at besvare spørgeskemaer, som er muligt gennem en række danske platforme.

Du har måske hørt om muligheden for at tjene penge på spørgeskemaer, men hvor er det muligt, og hvor meget kan man tjene? Det vil jeg undersøge nu, hvor jeg også selv vil teste de forskellige platforme for at tjekke, hvordan det fungerer.

Efter at have afprøvet forskellige platforme, er det ret tydeligt, at der er væsentlig forskel på platformene. Det gælder både opsætningen, belønningsmulighederne og i sidste ende måske også hvor meget, man kan tjene.

Klik dig frem til hvad du søger

  • Gennemgang af platforme
    • YouGov
    • OpinionsLand
    • Sonar
    • Norstat
    • Toluna
    • MonoSurveys
  • Er betalte undersøgelser troværdige?
  • Den bedste platform?
  • Optimér indtægten fra spørgeskemaer?

YouGov

Jeg har netop nu brugt ca. 45 minutter på at besvare spørgeskemaundersøgelser på YouGov, og kunne have fortsat med endnu flere undersøgelser, men eftersom undersøgelserne er reelle og kræver oprigtige svar, venter jeg lidt med at gennemføre flere, så jeg kan koncentrere mig. I de ca. 45 minutter har jeg gennemført fire spørgeskemaundersøgelser, og optjent 300 point, hvor jeg i forvejen havde 200 point på kontoen. Dermed har jeg nu 500 point på kontoen.

YouGov efter fire undersøgelser

På billedet fremgår min saldo, og nedenunder kan jeg gå til siden med belønninger. For at få et gavekort på 100 kroner, skal jeg optjene 2.000 point, hvor jeg for 3.500 point kan få et gavekort på 300 kroner og for 5.000 point kan få et gavekort på 500 kroner. Personligt vil jeg estimere, at det ca. tager en time at optjene 500 point, hvorfor timelønnen hedder 25 kroner, hvis man optjener 2.000 point og vælger et gavekort.

YouGov har dog også et lotteri, hvor du fra 100 point kan få lodder i lotteriet. I YouGov lotteriet trækkes der månedlige vindere, hvor man kan vinde luksusgavekort på 5.000 og 15.000 kroner. Vinderhistorikken af lotteriet fremgår her. Gennem YouGov er ens belønninger dermed gennem gavekort, og man kan ikke modtage pengene i kontant. Tilgengæld er platformen meget troværdig, og spørgeskemaerne har passet godt til mig og mine interesser, hvor jeg bl.a. har besvaret spørgsmål omkring min holdning til reklamefilm og politik.

Læs mere eller opret dig på YouGov her (annoncelink).

YouGov banner

OpinionsLand

Jeg har nu brugt 25 minutter på at gennemføre en længere undersøgelse på OpinionsLand, og har mulighed for at deltage i en række flere undersøgelser. For denne undersøgelse modtog jeg 100 point, og for at modtage et gavekort på 50 kroner, skal man optjene 714 point. Dermed vil jeg estimere, at det ca. vil tage 3 timer at optjene 714 point, hvilket svarer til en timeløn på ca. 16 kroner.

Noget jeg personligt godt kan lide ved OpinionsLand, er, at platformen tilbyder udbetaling i kontanter gennem PayPal. Når man har tjent 1.000 point, kan disse omdannes til 70 kroner til udbetaling gennem PayPal, som herefter kan betales videre ud til ens bankkonto. Dermed behøves ens tid ikke kun at indløse gavekort, men også kontanter.

OpinionsLand belønninger

Læs mere eller opret dig på OpinionsLand her (annoncelink).

OpinionsLand banner

Sonar

Jeg synes, at Sonar virker som en ret god og utraditionel platform til at tjene penge gennem undersøgelser. Det skyldes først og fremmest, at platformens primære undersøgelser er videobaseret, hvor du skal optage dig selv med kamera og mikrofon. Det er dermed en lidt mere omstændig proces, men tilgengæld betales du også væsentligt bedre.

Alene de seneste dage og uger har jeg modtaget en række mulige undersøgelser. Jeg har dog ikke afprøvet platformen praktisk endnu. Mange af undersøgelserne er estimeret til at tage ca. 20 minutter, og ved den seneste undersøgelse jeg har modtaget, fik man 200 kroner i gavekort til GoGift. Det svarer til en timeløn på 600 kroner, og er dermed den bedste timeløn ved at besvare spørgeskemaer online mig bekendt.

At blive en del af Sonar-panelet er dog ikke helt så let som på de andre platforme, hvorfor man let kan sidde i en situation, hvor man søger rundt på Google for at finde et link til at oprette sig på Sonar. Til dette formål kan du benytte nedenstående link.

Læs mere eller opret dig på Sonar her.

Norstat

Norstat, også kendt som Norstatpanel, er ligesom Sonar lidt utraditionel, idet oprettelsen ikke fungerer på samme vis som mange af de andre platforme. Jeg afventer fortsat at modtage mit invitationslink, hvorfor jeg endnu ikke har erfaring med denne platform. Når jeg har fået mig oprettet og fundet et link til, du kan oprette dig gennem, vil jeg opdatere artiklen.

Toluna

Toluna er overordnet en fin side, men det er ikke min foretrukne platform til at besvare spørgeskemaer. Man vil f.eks. højst sandsynligt opleve, at man kan have brugt nogle minutter på at besvare indledende spørgsmål til en undersøgelse, for efterfølgende at få at vide, at man ikke passer til undersøgelsens målgruppe, og dermed ikke får point.

Jeg er dog lykkes med at optjene 4.100 point på en halv times tid. På Toluna er det muligt både at modtage betaling gennem gavekort og kontanter, hvor 25.000 point resulterer i 50 kroners udbetaling til PayPal. For 20.000 point kan du modtage et gavekort på 50 kroner. Jeg vil estimere, at det ca. tager 5 timer at tjene 20.000 point, hvilket svarer til en timeløn på 10 kroner baseret på gavekort-betalingen. Dermed vil jeg også estimere, at indtjeningen gennem Toluna er relativ lav ift. andre platforme, hvorfor jeg mest anser det som en supplerende platform, hvis du f.eks. ikke har flere tilgængelige spørgeskemaundersøgelser på andre platforme.

Læs mere eller opret dig på Toluna her (annoncelink).

Toluna GIF banner

MonoSurveys

Jeg har nu brugt 15-20 minutter på MonoSurveys, hvoraf jeg brugte ca. 10 minutter på at gennemføre den første spørgeskemaundersøgelse. Derefter brugte jeg ca. yderligere fem minutter på at besvare spørgsmål, hvorefter siden mistede forbindelsen til denne undersøgelse.

Jeg får dermed det samme indtryk af MonoSurveys som Toluna, hvor det overordnet er en fin side, men der samtidig er nogle mangler eller problemer ved undersøgelserne, der kan gøre andre platforme mere attraktive. På den undersøgelse jeg gennemførte, tjente jeg 3,73 kroner, og noget af det jeg godt kan lide ved MonoSurveys er, at de faktisk angiver ens belønninger i kroner og ikke point. Dermed ved du præcist, hvor meget du har tjent i kontanter. Det er umiddelbart muligt at udbetale dine belønninger, når du har optjent 10 EUR svarende til ca. 75 kroner. Du kan dog allerede ved optjente 5 EUR indløse din belønning gennem gavekort.

Alt i alt vil jeg estimere, at timelønnen på MonoSurveys er på omkring 16 kroner, idet man nok skal tilsidesætte tid til undersøgelser, hvor man evt. ikke er i målgruppen eller mister forbindelsen som i mit tilfælde. På min mail har jeg modtaget ret mange spørgeskemaundersøgelser, hvorfor det umiddelbart er en platform, der vil tilbyde dig at deltage i mange undersøgelser.

Læs mere eller opret dig på MonoSurveys her (annoncelink).

Monosurveys banner

Er betalte undersøgelser troværdige?

Mange oplever forskellige oplevelser med diverse platforme til at tjene penge på spørgeskemaer. Det kan man bl.a. læse på anmeldelserne på Trustpilot. Man skal huske, at betalingen for ens tid er relativ begrænset, hvorfor det også skal være noget man gør for interessens skyld, da det ellers på sigt bliver langtrukket. Benytter man to timer om dagen i en måned på 30 dage, vil jeg estimere, at man gennem en platform som YouGov kan tjene omtrent 1.500 kroner om måneden. Vil man omvendt optimere sin indtægt, og gennemføre videoundersøgelser, kan du med 20 minutter om dagen ca. tjene 6.000 kroner på en måned – Sonar har dog begrænsede undersøgelser, hvorfor det sandsynligvis ikke vil være muligt at gennemføre undersøgelser hver dag.

Du skal huske, at alle platforme ikke er lige troværdige, men efter at have prøvet de platforme, som jeg har gennemgået her, vil jeg mene de som udgangspunkt er troværdige. Nogle er dog klart bedre end andre, og jeg ved også hvilken platform, jeg ville foretrække.

Den bedste platform?

Personligt synes jeg, at YouGov virker som den bedste og mest troværdige platform. Det fremgår bl.a. også at platformens Trustpilot. Det er nemt at oprette sig på platformen, betalingen er okay sammenlignet med andre platforme og undersøgelserne er reelle. Den eneste umiddelbare mangel er, at du ikke kan modtage betaling direkte gennem kontanter, som du kan ved flere af de andre platforme, men alt efter din personlige situation er gavekort i de butikker, som er mulige, relevante for mange.

Sonar har jeg ikke praktisk erfaring med, men det virker ligeledes som en rigtig god og troværdig platform. Hvis du derfor har det godt med undersøgelser med kamera og mikrofon, vil jeg helt klart kigge denne vej. Min fornemmelse er dog, at mange gerne vil lave disse spørgeskemaundersøgelser, når de f.eks. bare slapper af, og derfor foretrækker en model, hvor de kan sidde bag skærmen uden kameraet tændt.

Læs også: Flytte hjemmefra: Hvor meget har du råd til?

Optimér indtægten fra spørgeskemaer?

I de timepriser jeg har angivet i løbet af denne artikel, har jeg taget udgangspunkt i, hvor lang tid jeg selv har brugt på at gennemføre undersøgelser og den betaling, jeg har fået for dette. Personligt sørger jeg for at svare spørgeskemaerne ordentligt og læse spørgsmålene godt igennem, hvorfor det højst sandsynligt kan gøres hurtige og dermed til en bedre timeløn.

Hvis du overvejer at gøre spørgeskemaer til en reel sidehustle, hvor du vil tildele flere timer ugentligt – måske dagligt, for at tjene på den gode side at 1.000 kroner om måneden, vil jeg tro, at man skal oprette sig på flere af platformene, da de enkelte platforme ikke tilbyder et uendeligt antal spørgeskemaer. Personligt vil jeg forventeligt ikke bruge tid på at tjene penge på spørgeskemaer, men det ændrer ikke på, at det er en lettilgængelig måde for langt de fleste personer over 18 år.

Hvis du har erfaring med spørgeskemaundersøgelser og gode platforme, må du endelig skrive i kommentarfeltet nedenunder. Alternativt skrive andre måder at øge sin indkomst gennem sidehustles.

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seneste indlæg

  • Nordnet lancerer ny fond med gearing
  • Coloplast kursmål
  • SAS-aktionærer mister alt
  • ALK kursmål
  • Carlsberg kursmål
  • FIRE som 55-årig, hvad kræver det?
  • Vestas kursmål
  • Netcompany kursmål

Investér gennem Freedom24

(reklame)

Udnyt dine opsparingsmuligheder på Freedom24 – den Nasdaq-noterede platform, hvor du kan investere i en bred vifte af investeringsprodukter og oprette opsparingskonti med en rente på op til 5,8%.

Tjen penge på spørgeskemaer

YouGov banner

Få en gratis investeringsplan

Nord.investment banner 2

Navigation

  • Forside
  • Blog
  • Analyser
  • Ny i investering
  • Vækstaktier
  • Shop🎁
  • Om os
  • Annoncering
  • Kontakt os
  • Cookie- og privatlivspolitik

Vores vision

Unge har kæmpe fordele på aktiemarkedet!

– Vi ønsker at motivere endnu flere unge til at investere, så disse fordele ikke tages forgivet.

Disclaimer

Alt indhold på Unge Investorer er ment som vejledende, og ikke som anbefalende.

Ønsker du råd og konkrete anbefalinger til aktiehandel, bør du kontakte en professionel rådgiver.

Alt investering er på eget ansvar.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

På Unge Investorers nyhedsbrev er der over 4.000 følgere. God læselyst, og tak fordi du læser med.

Unge Investorer - Dit investeringsunivers | Alle rettigheder forbeholdes
F24_Ungeinvestorer_940x940

(reklame)

Udnyt dine opsparingsmuligheder på Freedom24👈 - den Nasdaq-noterede platform, hvor du kan investere i en bred vifte af investeringsprodukter og oprette opsparingskonti med en rente på op til 6%.  

Læs mere om Freedom24🔎

Nej tak, jeg er ikke interesseret.