Valg: Hvad mener partierne om aktieskatten?

Den 5. oktober 2022 blev der udskrevet valg, og i den forbindelse har Dansk Aktionærforening haft et interview med flere af partilederne.

Unge Investorer er ikke et politisk koncept, men vi forholder os selvfølgelig til den politik, der direkte henvender sig til os, nemlig aktieskatten. Her har Dansk Aktionærforening haft et interview med Lars Løkke Rasmussen (M), Søren Pape Poulsen (K), Pelle Dragsted (EL) og Morten Messerschmidt (DF). I de kommende afsnit vil vi se lidt nærmere på, hvad de hver især byder ind med ift. aktieskatten.

Læs også: Stor guide til aktiesparekontoen.

Lars Løkke Rasmussen – Moderaterne

I interviewet med Lars Løkke Rasmussen præsenteres partiets konkrete holdning til aktieskatten. I den økonomiske plan fra Moderaterne foreslår Moderaterne at sætte aktieskatten ned til 30% og 10%. Med andre ord må Lars Løkke Rasmussen henvise til progressionsgrænsen, hvor han altså mener en skatteprocent på 10% op til progressionsgrænsen, der i 2022 er på 57.200 kroner, og derefter en skat på 30%. I dag lyder skatten på 27% op til progressionsgrænsen og derefter 42%.

Han påpeger desuden, at aktiesparekontoen er en god løsning, men at den med fordel kunne gøres bedre. Helt konkret henviser han til den oprindelige plan, hvor meningen var at hæve loftet til 200.000 kroner i 2022.

Et fokusområde for Lars Løkke udover aktiebeskatningen, er også rammevilkårene for de noterede selskaber, da vi har set mange danske virksomheder søge udenlandsk. Det betyder bl.a., at flere arbejdspladser skabes i udlandet fremfor i Danmark.

Søren Pape Poulsen – Konservative

Søren Pape Poulsen ønsker først og fremmest lavere skatter. Når det kommer til aktiesparekontoen, ønsker han ikke at udtale sig konkret, da de gerne vil finde frem til en bred aftale, hvor man skal gå hinanden i møde. De Konservatives udgangspunkt er dog et højere loft for at gøre aktiesparekontoen, og dermed investering generelt, mere attraktivt. På Konservatives hjemmeside skriver partiet dog direkte, at det var den forkerte vej at gå, da regeringen og dens støttepartier satte en stopper for den oprindelige plan.

I interviewet peger Søren Pape Poulsen bl.a. på, at det kan være en idé at finde inspiration fra nogle af de lande, som har en god og sund aktiekultur. Konkret nævner han Sverige. Derudover nævner han, at de til en start gerne vil sænke skatten til 26% fra 27%, altså at skatten under progressionsgrænsen sænkes med et procentpoint. Dertil fremgår det på deres hjemmeside, at de i 2022 vil sænke skatten over progressionsgrænsen til 40% fra 42%. Der er dog også mange andre områder såsom arveafgiften og selskabsskat, som Konservative også vil se på, hvorfor de ser aktieskatten i et lidt større perspektiv, da det handler om prioriteringer.

Pelle Dragsted – Enhedslisten

Helt ideologisk er Enhedslisten generelt imod idéen om at investere i aktier som privatperson. Når det kommer til aktieskat, vil Enhedslisten derfor gerne, at man beskattes på lige fod som arbejdsindkomst. De synes, at det er mærkeligt, at man kan blive beskattet mindre af en gevinst ved ikke at gå på arbejde end at arbejde. Derfor ønsker Enhedslisten generelt at øge skatten på aktieindkomst.

Når det kommer til aktiesparekontoen, er Enhedslisten ikke fortaler for denne. Pelle Dragsted siger det ikke konkret, men det må derfor forventes mellem linjerne, at de ikke ønsker at hæve loftet på aktiesparekontoen. De vil sandsynligvis hellere afskaffe den.

Morten Messerschmidt – Dansk Folkeparti

Dansk Folkeparti ønsker ikke nødvendigvis at ændre på aktieskatten, men i højere grad se på hvad der sker i udlandet, og om vi kan drage inspiration derfra. De vil hellere se på at gøre skatten mere simpel fremfor at gøre skatten lavere. Der nævnes ikke noget konkret, men et personligt indspark, så kunne det f.eks. indebære at gøre aktieskatten flad fremfor at have en progressionsgrænse.

Dansk Folkeparti er positive stemte overfor at hæve loftet på aktiesparekontoen. De kommer ikke ind på, hvor meget Dansk Folkeparti præcist ønsker at hæve loftet, men da mange mest taler omkring den oprindelige plan, må det forventeligt også være udgangspunktet her.