ETF på Alm. depot vs. ASK, hvad er forskellen?

Et spørgsmål jeg ofte støder på er, hvor værdifuld aktiesparekontoen egentlig er, når den har et relativt lavt indbetalingsloft og lagerbeskattes.

Derfor har jeg forsøgt at opstille, hvordan en investering i en ETF havde udviklet sig på et almindeligt investeringsdepot i forhold til på en aktiesparekonto. Forudsætningerne er en startkapital på 100.000 kroner, ÅOP på 0,07%, skattesats på 17% for aktiesparekontoen, skattesats på 27% for et almindelige depot og et årligt afkast på 7%.

Disse forudsætninger reflekterer de nuværende regler og omkostninger for de danske investorer. Afkastet er et konservativt estimat baseret på historisk performance justeret for inflation, men vi kan selvsagt ikke vide, hvad fremtidens afkast bliver.

Der er dog ikke medtaget valutavekslingsgebyrer, kurtage eller andre handelsomkostninger. Disse kan i mindre grad påvirke eksperimentet, hvis de kan fås mere fordelagtige på den eller den anden konto. Den eneste sikkerhed er, at det ikke kommer til at være stabilt på 7% de kommende 35 år.

Hvordan ser det ud efter 5 år?

Har du en investeringshorisont på 5 år, ville der være en relativ beskeden forskel på 4.274 kroner i aktiesparekontoens favør. Til trods for, at det i absolutte tal er en beskeden forskel, så er den procentvise forskel ganske markant.

På et almindeligt depot ville dine ETF’er efter skat og omkostninger været steget til 127.965 kroner, hvorfor du har fået et afkast på 27.965 kroner efter skat og omkostninger, hvilket er ganske fortrinligt. Kigger vi derimod på en ASK, ville dine ETF’er efter skat og omkostninger være steget til 132.238 kroner, hvilket svarer til et afkast på 32.238 efter skat og omkostninger.

Dit afkast ville altså være hele 16,78% højere til trods for, at du kun har betalt 10 procentpoint mindre i skat af dit afkast. Det er renters rente effekten der allerede begynder at vise sine stærke tendenser allerede efter 5 år, hvilket er ganske fascinerende, selvom man tænker forskellen i absolutte tal ikke er gigantisk.

Hvad med 15 år?

Har du en investeringshorisont på 15 år, så ville der være en ganske betydelig forskel på 21.703 kroner. Forskellen er dog endnu mere betydelig, når vi ser på udviklingen i procent.

På et almindeligt depot ville dine ETF’er efter skat og omkostninger været steget til 209.542 kroner, hvorfor du har fået et afkast på 109.542 kroner efter skat og omkostninger, hvilket er ganske tilfredsstillende. Ser vi derimod på en ASK, ville dine ETF’er efter skat og omkostninger være steget til 231.245 kroner, hvilket svarer til et afkast på 131.245 efter skat og omkostninger.

Dit afkast ville nu være hele 19,81% højere til trods for, at du kun har betalt 10 procentpoint mindre i skat af dit afkast. Renters rente effekten begynder derfor stille og roligt at tage mere og mere fart.

Mine egne ambitioner

Personligt har jeg en lille drøm om, at mine investeringer kan være en indtægtskilde, der har potentialet til at stå i stedet for et arbejde. Denne drøm ved jeg dog også lægger mange år ude i fremtiden, og jeg kunne heller ikke forestille mig at stoppe med at lære og udvikle mig allerede som 40-årig.

Derfor kommer den tredje tidshorisont til at fokusere på, når jeg nærmer mig de 60 år. Hvis jeg startede i dag, hvor jeg er 23 år gammel og så 35 år frem, hvordan ville det så se ud? Ganske givet går det ikke helt op i 60, men også dejligt med lidt ekstra år at køre på, hvis aktiemarkedet ikke udvikler sig lige så godt, som det har gjort historisk.

Afkast med 35 års tidshorisont

Har du ligesom jeg en forventet investeringshorisont på 35 år, så kommer tallene måske til at få dig til at oprette en aktiesparekonto snarest muligt.

Der er i hvert fald en forskel på hele 145.269 kroner. Endnu engang er forskellen endnu vildere, når vi ser på den procentvise udvikling. På et almindeligt depot ville dine ETF’er efter skat og omkostninger været steget til 561.865 kroner, hvorfor du har fået et afkast på 461.865 kroner efter skat og omkostninger, hvilket er intet mindre end eminent. For aktiesparekontoen er det dog vokset til 707.134 kroner, hvilket svarer til et afkast på 607.134 efter skat og omkostninger. Dit afkast ville nu være hele 31,45% højere til trods for, at du kun har betalt 10 procentpoint mindre i skat af dit afkast.

Renters rente effekten er ekstremt kraftfuld, hvorfor tiden er din bedste ven på investeringsmarkedet, hvor selv små forskelle som en lavere skattesats kan føre til et markant merafkast over tid. På grafen nedenunder har jeg opsat de beregninger, som jeg har lavet i forbindelse med denne artikel.

Hvad gør jeg?

Personligt er jeg typen, der lader tallene tale for sig selv, hvorfor jeg også har valgt at fylde min aktiesparekonto. Det er til trods for, at aktiesparekontoen er lagerbeskattet, men i sidste ende kommer jeg til at spare penge.

Der er dog mange andre muligheder end blot aktiebaserede ETF’er at investere i. Derfor kommer jeg også til at tage et nærmere kig på forskellen ved forskellige aktivtyper i og udenfor aktiesparekontoen for at blive klogere på, om det er den bedste løsning med aktiver, der ikke på forhånd lagerbeskattes.

En undgåelse af lagerskatten burde på papiret gør renters rente effekten endnu stærkere, selvom skatteregningen i sidste ende også ville ende med at være større. Personligt ser jeg i hvert fald frem til at blive klogere på disse områder.