Unge Investorer

Dit investeringsunivers

Menu
  • Forside
  • Blog
    • Blog
      • Udbytte
      • Kursmål
      • Bøger
      • Gæsteblog
      • Inspirerende personer
    • Analyser
      • Analyser
      • Analyser fra Aktieinfo
    • Værktøjer
      • Renters rente beregner
      • Inflations-beregner
      • Beregn din aktieskat
      • Procent-regner
      • Kurtage-beregner
    • Saxo Bank
  • Ny i investering
    • Børneopsparing
  • Vækstaktier
  • Shop🎁
    • 1-1 sparring
  • Om os
    • I medierne
    • Kontakt os
  • ✅Følg os på YouTube
Menu
Sell in May and Go Away 2023

Flere udfordrede aktier i Aalborg i 2024

Posted on 3. juli 2024 by Mikkel Ejlersen Petersen

2024 har ikke været året for de aalborgensiske aktier, hvor flere har været ude at melde om voldsomme nedjusteringer og sågar en konkurs.

De tre aalborgensiske aktier, som jeg kommer til at sætte fokus på i denne artikel, er Asetek, RTX og Seluxit, hvor der er stor forskel på kursudviklingen i løbet af 2024. Asetek har oplevet en tilbagegang på 45%, RTX har oplevet fremgang på 5%, mens Seluxit desværre er gået konkurs.

Der er selvsagt mange flere aalborgensiske virksomheder, hvor også flere klarer det ganske udmærket. Det er dog ikke disse, som vi kommer til at sætte fokus på i denne artikel.

Læs også: Hvor lang tid tager det at opnå økonomisk frihed gennem udbytteaktier?

Asetek med større kursfald

Asetek har på mange måder haft en interessant børshistorie, hvor selskabet tidligere var noteret i Norge, men i maj 2023 skiftede til den danske børs. Selskabet har haft stor succes med højteknologiske kølesystemer, der kan benyttes i datacentre såvel som private computere.

Asetek har dog iværksat et stort hovedkvartersprojekt, hvor der i 2020 blev købt en byggegrund i Svenstrup. Herefter er opførslen af et nyt hovedkontor iværksat, der har krævet en trecifret millioninvestering og kraftigt påvirket kapitalsituationen i selskabet. Asetek har dog ikke helt oplevet den forventede vækst siden begyndelsen af opførslen, hvor særligt 2022 var et udfordrende år. 2024 tegner desværre heller ikke til at blive Aseteks år, hvor selskabet den 11. juni suspenderede forventningerne til helåret.

Den 2. juli, blev der præsenterede opdaterede forventninger sammen med spareplan. Asetek lancerer en spareplan, der skal spare 3 mio. USD i besparelser på omkostningsniveauet i 2025 sammenlignet med indeværende regnskabsår.

De nye forventninger fra Asetek er en koncernomsætning på 52-55 mio. USD i 2024, som svarer til et fald på 28-32 pct. sammenlignet med året inden. Hertil venter selskabet en justeret driftsmargin, EBITDA, på 1-4 pct. Inden suspenderingen forudså Asetek, at omsætningen ville enten falde eller stige med op til 5 pct. Hertil en EBITDA-margin på 12-17 pct.

Der er altså ingen tvivl om, at selskabet er ramt af en markant nedtur, hvilket også afspejles i aktiekursen, hvor selskabet er faldet hele 58% siden den 11. juni, altså dagen før suspenderingen af forventningerne til helåret.

RTX med lille fremgang trods dårlig nyhed

RTX har i længere tid været gennem en udfordret periode, hvor der dog i 2023 var udsigt til, at der så småt begyndte at komme styr på det hele igen. Desværre har 2024 budt på flere negative overraskelser, hvor selskabet i slutningen af maj meddelte, at administrerende direktør, Peter Røpke havde valgt at sige op til fordel for en lederstilling i en anden branche – han forbliver dog ved roret frem til november, hvorfor der fortsat er fin tid til at finde en afløser.

Den 30. juni var selskabet ude at nedjustere forventningerne til helåret, da den forventede vækst gennem 3. kvartal er udeblevet og blot estimeres til en omsætning på 130 mio. kroner. Med den ordrebog selskabet havde for 4. kvartal, kunne de konstatere, at selskabet i slutningen af regnskabsåret ikke når tilbage på et normaliseret niveau, hvilket var forudsætningen for koncernens oprindelige forventningsudmeldinger for 2023/24.

Omsætningsforventningen er nu på 500 til 510 mio. kroner, hvilket skal ses ift. tidligere forventning til en omsætning i intervallet 580 til 630 mio. kroner. EBITDA-resultatet forventes nu i intervallet 0 til 10 mio. fra tidligere 45-60 mio. kroner, mens EBIT-forventningen er -40 til -30 mio. kroner, hvorfor der nu forventes et underskud fremfor et tidligere overskud i intervallet 5-20 mio. kroner.

Siden denne nedjustering er selskabet faldet med 25%, hvor der dog fortsat er oplevet en kursstigning for helåret 2024 på nuværende tidspunkt på 5%.

Seluxit er nu fortid på børsen

Tager vi en tur ned ad ”memory lane”, fremgik det i selskabets børsnoteringsproces i 2018, at Seluxit ville positionere sig inden for en ny bølge, hvor der i flere år havde været stigende interesse for IoT løsninger, og det er underbygget af politiske initiativer inden for Smart Meters, hvor EUs medlemslande har forpligtet sig til at udrulle 200 millioner Smart Meters til elektricitet og 45 millioner Smart Meters til gas inden 2020.

Ses der på udviklingen efter børsnoteringen lykkedes selskabet med at vækste omsætningen fra 8,1 mio. kroner i regnskabsåret 2017/2018 til hele 21 mio. kroner i regnskabsåret 2019/2020 – altså mere end en fordobling på få år, hvor selskabet i perioden også jævnligt udmeldte om nye store ordrer og opjusteringer.

Derfor føles det også i bagklogskabens lys som et skæbnesvangert øjeblik for Seluxit, da COVID 19 pandemien ramte verdenen. Salget af SmartMeteres gik i stå, og der kom aldrig gang i det tyske marked igen, mens penetreringen af nye markeder og salg af nye produkter indenfor EMS og EdTech udviklede sig for langsomt til at kompensere for det tabte.

Omsætningen faldt således til 6,8 mio. kroner i regnskabsåret 2020/2021, og yderligere til 6 mio. kroner i regnskabsåret 2021/2022. I den seneste årsrapport for regnskabsåret 2022/2023 var omsætningen faldet til 5,2 mio. kroner, mens de seneste udmeldte forventninger til indeværende regnskabsår 2023/2024 lød på en omsætning i intervallet 4-6 mio. kroner.

Ledelsen har i 2023 og 2024 arbejdet hårdt med at forsøge at finde måder, hvorpå selskabets kapitalberedskab kunne styrkes, men en lav børskurs, udfordrede markedsforhold pga. inflation og stigende renter og forsinkelse med selskabets ordreindgang har desværre gjort, at disse bestræbelser ikke har båret frugt.

Derfor har selskabet heller ikke lykkedes med at styrke deres kapitalberedskab, og kunne dække dets fremtidige forpligtelser. Dette til trods for, at der er kommet nye, større ordrer fra væsentlige kunder gennem de seneste 6 måneder, og der er en bedre ordrepipeline end ledelsen har set længe ifølge egne udmeldelser.

Der er ingen, der ønsker at se et selskab stoppe børseventyret på denne måde. Mindst af alle ledelsen, der har lagt blod, sved og tårer i selskabet gennem de sidste mange år. Nu er selskabet fortid på børsen, og aktierne kan altså ikke længere handles.

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Månedsopsparing hos Saxo Bank

(reklame)

Investering skal være nemt og enkelt. Hos Saxo Bank kan du oprette en månedsopsparing, hvor du kan investere i et udvalg af fonde uden at betale købskurtage. Du kan oprette en gratis konto her.

Saxo banner

Seneste indlæg

  • Ny i investeringsverdenen: Hvilke ETF’er skal du vælge?
  • Novonesis kursmål
  • FLSmidth kursmål
  • Novo Nordisk kursmål
  • Demant kursmål
  • Hvor er det billigst at handle aktier? Nordnet vs. Saxo Bank vs. Endavu vs. Pluto
  • Danske Bank kursmål
  • Se mine aktier for 733.000 kroner

Få en gratis investeringsplan

(reklame)

Bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest.

Navigation

  • Forside
  • Blog
  • Analyser
  • Ny i investering
  • Vækstaktier
  • Shop🎁
  • Om os
  • Annoncering
  • Kontakt os
  • Cookie- og privatlivspolitik

Vores vision

Unge har kæmpe fordele på aktiemarkedet!

– Vi ønsker at motivere endnu flere unge til at investere, så disse fordele ikke tages forgivet.

Disclaimer

Alt indhold på Unge Investorer er ment som inspiration og ikke som anbefalende.

Ønsker du råd og konkrete anbefalinger til aktiehandel, bør du kontakte en professionel rådgiver.

Alt investering er på eget ansvar.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

På Unge Investorers nyhedsbrev er der over 4.500 følgere. God læselyst, og tak fordi du læser med.

Unge Investorer - Dit investeringsunivers | Alle rettigheder forbeholdes

Få en gratis investeringsplan (reklame)

Gør som +100.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering er baseret på dig, din tidshorisont og dine behov✅

Gratis investeringsplan🔎

Nej tak, jeg er ikke interesseret.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.OkPrivacy policy