One Up on Wall Street

Peter Lynch er fortaler for, at den private investor har nogle helt unikke fordele ift. wall street, når det omhandler aktieinvestering.

Peter Lynch er en af historiens mest succesfulde porteføljeforvaltere. Dette er til trods for, at hans tilgang til aktieinvestering er markant anderledes end den traditionelle tilgang blandt professionelle. I perioden 1977-1990 stod Peter Lynch i front for investeringsfonden Fidelity Magellan. Her slog han S&P 500 i 11 ud af 13 år, og leverede et gennemsnitligt afkast på 29% om året. Dette gjorde han blandt andet ved at være fuldstændig ligeglad med at spekulere i kriser eller handle herefter.

Erfaringer delt gennem bogen One Up on Wall Street

Peter Lynch er ikke bange for at dele ud af sine erfaringer, og det har han blandt andet gjort gennem bogen One Up on Wall Street. Bogen bringer Peter Lynch´s meget utraditionelle syn på investering frem. Der gives et indblik i hvilke begrænsninger, som de professionelle porteføljeforvaltere skal arbejde i. Dermed også hvilke områder af aktiemarkedet, hvor den private investor har en klar fordel ifølge Peter Lynch.

Peter Lynch giver nogle helt konkrete parametre, som han mener gør en aktie attraktiv for en privat investor. Det er altså ift. aktier, der er udenfor spektret hos de professionelle porteføljeforvaltere. Ganske givet er børsverdenen blevet markant anderledes siden da, hvorfor nogle af mekanikkerne muligvis er anderledes i dag. Vi har udviklet os langt teknologisk, og markedet er struktureret på en anden måde ift. den analytiske dækning og information, som er tilgængelig for de enkelte firmaer.

Forbrugere foretager konstant fundamentale analyser

Forbrugerne står for omkring 70% af USA’s BNP, og står dermed for 7/10 af den amerikanske økonomi.

Det kan altså siges, at forbrugerne styrer økonomien. Derfor er dine personlige erfaringer som forbruger, og de erfaringer som du hører fra andre med til at definere, hvad der vækster. Et godt eksempel, som Peter Lynch bringer frem gennem bogen, er McDonalds. Hvor mange forbrugere tror du, har oplevet McDonalds før de begyndte at blive fulgt af de store professionelle porteføljeforvaltere? Det eksakte svar kan ikke gives, men Peter Lynch mener, at det er adskillige millioner individer.

De individer har oplevet produktet, og har højst sandsynligt været glade for konceptet. Dermed har de haft muligheden for at undersøge regnskabet og selskabet i dybden, og foretage en investering. Hvis du havde investeret i McDonalds den 12. februar 1982, havde du i dag tjent mere end 34.000%. På 40 år, havde du altså fået 100 kroner til at blive til 34.000 kroner, 1000 kroner til at blive 340.000 kroner og 10.000 kroner til at blive 3,4 millioner kroner. Dette er i kursstigninger alene, dertil kan lægges de penge, som du har modtaget i udbytte gennem årene.

Du som forbruger er med til at skabe de næste store selskaber, og får et gennemgående kendskab til dem gennem længere tid, som regel lang tid før. Det bedste er, at du kan opdage dem lang tid før, at de er store nok til at være interessante for de store porteføljeforvaltere.

Flere hverdagseksempler

Apple er gennem de siden den 20 jan. 2012 steget mere end 1.000%. På 10 år kunne 1.000 kroner altså været blevet til 11.000 kroner. Her er det dog længe efter, at Apple var i søgelyset blandt de professionelle investorer, men aktien blev først tilføjet til Warren Buffets portefølje i 2016, og har været en af hans klart mest succesfulde investeringer de senere år. I 2012 var jeg 9 år, og havde allerede da hørt omkring en Iphone. Jeg anede dog ikke noget om aktier eller økonomi.

Microsoft er ligesom Apple steget 1.000% gennem de sidste 10 år. Her havde jeg som 9-årig ligeledes et kendskab til Windows, som er lægger i størstedelen af alle private computere. Her havde den almindelige aktieinvestor også stor mulighed for at foretage en fundamental analyse af aktien efter erfaring med produktet. Ganske givet, at de professionelle porteføljeforvaltere nok havde et skarpt øje på Microsoft tilbage i 2012.

Meta blev børsnoteret i 2012 under navnet Facebook, og er sidenhen steget omkring 500%, når de seneste store fald inkluderes. Facebook var godt nok den daværende største børsnotering indenfor den teknologiske sektor, og hentede 16 mia. USD. Aktien tabte dog næsten 50% gennem det første halvår på børsen, hvorfor Meta ligeledes kunne have givet et afkast på 1.000% henover en 10-årig periode. Jeg kan ikke huske præcis hvilken dato jeg lærte Facebook at kende, men det var før de blev børsnoteret. Endnu engang havde en 9-årig kendskab til en af nutidens mest værdifulde selskaber.

Jeg kunne blive ved med at nævne sådanne eksempler, men jeg tænker Peter Lynch´s pointe står temmelig klar. I vores hverdag oplever vi investeringsmuligheder, som vi kan agere på længe før selskaberne får den kæmpe interesse, som de har den dag i dag.

Toget kører igen i morgen

Vi kommer alle til at gå glip af mange muligheder på aktiemarkedet, og det skal vi bare acceptere. Selvom Peter Lynch kunne præstere så fænomenalt et afkast, missede han mange muligheder i perioden. Det er ikke fordi, at han ikke havde adgang til information eller andet lignende. Han indså blot ikke det potentiale, der lå lige for øjnene af ham. Det er dog ikke noget, som han ærgrer sig over eller spekulere i hvor højt afkastet havde været, hvis han nu havde lavet den investering.

Når vi ser på aktier, som indenfor de senere år er mangedoblet i værdi, så står Tesla nok rimelig klart i de flestes erindringer. Hvorvidt Tesla fremadrettet også kan give positive afkast, vil jeg ikke spekulere i, men du skal ifølge Peter Lynch ikke købe Tesla bare fordi, at de er steget meget. Der kommer en ny aktie, som gør Tesla kunsten efter. Derfor mener Peter Lynch, at det er bedre og lede efter den næste store aktie, fremfor at købe dem, der har været vindere.

Hvad er en perfekt aktie ifølge Peter Lynch?

Det har Peter Lynch flere kriterier til.

1. Navnet er kedeligt eller helt ude i hampen. Her er favoritnavnet hos Peter Lynch ”Pep Boys-Manny, Moe and Jack”, som dengang lavede dele til bilindustrien. Af kedelige navne kan nævnes Bob Evans, som arbejdede med automatisk databehandling.

2. Selskabet laver noget kedeligt. Her er et af eksemplerne Crown, Cork and Seal, som lavede flaske og bøtte låg. Generelt skal det bare være noget, som ikke er interessant for journalister at sætte fokus på.

3. Selskabet laver noget, som de fleste ikke ønsker at gøre. Et af eksemplerne der gives her er Safety-Kleen, som leverede en maskine, der rensede fedtede bildele, og løbende udførte service af denne.

4. Selskabet er et Spin-off, hvilket vil sige det tidligere har været en del af et større firma, men nu opererer selvstændigt. Årsagen er, at selskaberne ofte har en sund økonomi, og har mulighed for at effektivisere driften, når fokus kan sættes 100% på spin-off selskabet.

5. De institutionelle investorer også kaldet professionelle porteføljeforvaltere ejer ikke aktien, og analytikerne følger den heller ikke. Årsagen er, at selskaberne ofte kan findes til en rigtig fordelagtig pris sammenlignet med lignende selskaber, som analytikerne følger. Her har børsmiljøet dog ændret sig rigtig meget siden Peter Lynch var porteføljeforvalter, og det er markant sværere at finde oversete selskaber efter min overbevisning nu om dage. Det er dog langt fra umuligt, hvis man ser på nordiske small/midcap selskaber eksempelvis.

6. Rygter omkring aktien, eksempelvis at selskabet er styret af mafiaen og eller udleder farligt affald. Her fremhæver Peter Lynch hele industrien omkring affaldsbehandling som et interessant område. Især Waste Management var interessant ifølge Peter Lynch. De håndterede farligt affald som deres speciale samtidig med, at de der tænker industrien er styret af mafiaen havde en finger med i spillet. Det kan være med til at holde prisen nede, mens selskabet udvikler sig. Tidligere blev det set indenfor hotel-branchen, som mange ligeledes mente blev styret af mafiaen. Det var dog ikke noget problem, når først indtjeningen var stor nok.

7. Der er noget deprimerende omkring aktien. Her fremhæver Peter Lynch SCI, som håndterede begravelser, og formåede at lave en sund forretning ud af det.

8. Selskabet befinder sig i en ikke vækstende industri. Det lyder måske underligt at investere i en industri, som ikke længere vækster. Årsagen er dog, at konkurrencesituationen fra nye selskaber er markant mindre. Hvorfor de selskaber som formår at vækste i en ikke vækstende industri har bedre forudsætninger for at fortsætte væksten fremadrettet. Her fremhæves SCI endnu engang.

9. Selskabet har en niche. Peter Lynch vil hellere eje en lokal grusgrav fremfor Twentieth Century-Fox, da konkurrencesituationen er markant bedre for den lokale grusgrav. Det er ligegyldigt om nabodistriktet kan levere bedre kvalitet, når det er for dyrt at fragte. Dermed kan man befinde sig på et marked, hvor din indtjening er beskyttet mod konkurrence udefra.

10. Folk er nødt til at blive ved med at købe selskabets produkt. Der er ifølge Peter Lynch ingen grund til at eje et legetøjsfirma eller andet lignende, som er udsat for konkurrence gennem substituerende produkter, når du kan købe et firma der producerer eksempelvis barberblade. Der vil altid være en efterspørgsel efter barberblade, men en nyudviklet dukke kan miste interessen efter kort tid til fordel for andet legetøj.

11. Selskabet er forbruger af teknologi. Selskaberne der benytter sig af teknologi, kan hele tiden optimere sin drift, som teknologien forbedres. Små optimeringer kan betyde meget på bundlinjen for et selskab.

12. Insidere køber aktierne. Når ledelsen køber en betydelig mængde aktier, er det er meget positivt tegn. Det udviser en tillid til selskabets fremtidige drift. Opkøb af symbolske beløb har ikke nogen betydning ifølge Peter Lynch.

13. Selskabet køber sine egne aktier tilbage. Dette er en mekanik, som er blevet langt mere udbredt end tidligere. Præmissen bag aktietilbagekøb er, at ledelsen kun beslutter at lave aktietilbagekøb, hvis aktien handles under dens reelle værdi, og dermed optimere værdien for aktionærende. Det er altså tiltænkt som et tegn på, at aktien ifølge ledelsen er undervurderet af markedet. Dog benytter flere selskaber det nu om dage som en fast del ift. allokeringen af overskuddet, hvorfor der ikke tages højde for aktiens værdiansættelse. Dette gøres for at nedbringe det totale antal aktier, og dermed øge EPS denne vej igennem.

Den perfekte aktie findes ikke, men de enkelte kriterier er værd at tage med, når man foretager en fundamental analyse af et selskab.

Indtjening, Indtjening, Indtjening

Det klart vigtigste parameter for et selskab er selskabets evne til at tjene penge. Det er dette som skaber værdi for ejerne af selskabet, altså aktionærerne. Den nemmeste måde at få et overblik over den nuværende indtjening ift. værdiansættelsen, er PE-værdien. Her skal det endnu engang pointeres, at daværende marked var markant anderledes end nuværende. Peter Lynch har nemlig en lille tommelfingerregel, når det kommer til at vurdere selskabets værdiansættelse. For at retfærdiggøre en PE-værdi på 15, skal selskabet vækste med 15% årligt. Det er tæt på umuligt at finde en aktie, der følger denne forventede fremtidige vækst ift. nuværende PE-værdi.

Jeg vil ikke afvise, at det kan findes i et kedeligt selskab, der hedder noget virkelig mærkeligt indenfor en kedelig ikke vækstende industri, som vi altid har behov for, der er kontrolleret af mafiaen på nuværende tidspunkt.

Eksempel fra virkeligheden

Sammenhængen mellem indtjeningen per aktie og aktiekursen følges mærkeligt nok ikke ad på kort sigt. Dette kunne aktionærerne af Maerck opleve tilbage i 70’erne. Her stod aktiekursen stille fra 1972-1981 selvom indtjeningen per aktie steg med 14% årligt. Aktien fik år efter år en mere attraktiv værdiansættelse. I de 5 år efterfølgende år blev aktien mere end 4-doblet. Årsagen findes formentlig i, at Maerck var blevet for dyr ift. væksten i indtjeningen per aktie i 1972, og i 1981 var blevet billig, hvorfor den herefter skød op uden at vækste indtjeningen per aktie tilsvarende.

Når den underliggende drift i virksomheden går som forventet, og årsagen til du købte er intakt, kan du ikke gøre andet end at vente på, at dette bliver reflekteret i aktien. Peter Lynch synes det er direkte forkert, at vurdere hvorvidt det var et godt køb eller ej baseret på kursudviklingen efter 2 måneder. Et godt køb er defineret ved en god udvikling i selskabet, og ligeledes omvendt. Peter Lynch oplever ofte, at det først er efter 3-4 år efter han købte aktien, at kursudviklingen skyder op.

Ifølge Peter Lynch skal du være tålmodig når du investerer, kursudviklingen kan du ikke vurdere på hverken måneds- eller årsbasis. Derimod kan du vurdere udviklingen af driften i selskabet, som over længere tid vil blive afspejlet i kursen.

Konklusion

Der findes et utal af subjektive holdninger til aktiemarkedet, og Peter Lynch er bestemt ikke traditionel. Dog kan det rent objektivt siges, at Peter Lynch metode fungere, og giver et merafkast ift. markedet. Dette kan som udgangspunkt kun lade sig gøre ved, at markedet og investorer generelt ikke er rationelle. Vi formår nok aldrig at blive klogere end markedet, men vi kan få en indsigt, som giver os en fordel.

Bogen får velfortjente 4 ud af 5 stjerner. Årsagen til, at den ikke scorer højere, er bogens efterhånden aldrende datering. Der er sket meget indenfor den finansielle verden, hvor Peter Lynch giver gode tips eller beskriver værdiansættelsen af virksomheder. Derfor er der større dele af bogen, som giver en indsigt i en tidligere markedssituation, men ikke den nuværende. Overordnet er bogen dog super berigende, og giver nogle gode værktøjer til at arbejde med sin portefølje. Bogen kan erhverves på Saxo.com for 149,95.