Unge Investorer

Dit investeringsunivers

Menu
  • Forside
  • Blog
    • Blog
    • Udbytte
    • Kursmål
    • Bøger
    • Freedom24
    • AI-hjørnet
    • Inspirerende personer
  • Analyser
    • Analyser
    • Analyser fra Aktieinfo
  • Ny i investering
  • Vækstaktier
  • Shop🎁
  • Om os
    • I medierne
    • Kontakt os
Menu
The-Little-Book-That-Still-Beats-the-Market

The Little Book That Still Beats the Market

Posted on 20. april 202228. juli 2023 by Mikkel Ejlersen Petersen

“The Little Book That Still Beats The Market” omhandler, hvordan en simpel strategi har formået at slå markedet og andre strategier markant over en lang årrække.

The Little Book That Still Beats the Market er teknisk set en opfølger til første udgaven The Little Book That Beats The Market, men størstedelen af bogen omhandler samme teori, resultater mv.. Bevæggrunden for den nye udgave, er et ønske om at forklare hvordan strategien skal benyttes i praksis – en fejlfortolkning ville nok ikke give samme økonomiske gevinst. Foruden afklaringen af, hvordan man bruger strategien i praksis, er der også tilføjet lidt yderligere erfaringer og et større datasæt. Bogen er skrevet af Joel Greenblatt, som er en anerkendt porteføljeforvalter og forfatter.

Baggrunden for bogen er intet mindre end eminent. Gennem to parametre rangeres et selskab på kvalitet og værdiansættelse. Teorien bag dette er at kunne finde frem til de bedste selskaber, der kan købes til favorable priser. Rent logisk giver det også mening, at de bedste selskaber til favorable priser giver et højere afkast end markedet.

Det originale datasæt tager udgangspunkt i perioden 1988-2004 med fokus på amerikanske aktier. Quant-investing har lavet dybdegående research af andre markeder i nogle nyere perioder. Det kan du læse mere om her.

Strategien og historiske afkast

Strategien er som skrevet opbygget omkring at finde de bedste selskaber til favorable priser. Dette gøres gennem de 2 parametre: Return on Capital og Earnings Yield. Return on Capital beregnes gennem formlen: EBIT/(Net Working Capital + Net Fixed Assets). Earnings Yield beregnes gennem formlen: EBIT/Enterprise Value. Det er ikke to nøgletal, som kan benyttes i størstedelen af diverse aktiescreeningsværktøjer. Det har Joel Greenblat imødekommet ved at oprette hjemmesiden Magic Formula Investing. Mere om dette senere.

Disse to parametre blev brugt til at rangere 3.500 amerikanske aktier fra 1-3500 indenfor hvert parameter. Her er det de aktier med lavest talværdi, når de kombineres, som er de mest interessante ifølge strategien. Ved at følge resultaterne heraf blindt med en spredning på 30 selskaber, er der opnået et gennemsnitligt årligt afkast på 30,8%. Det er opnået over perioden 1988-2004. Til sammenligning ville et ligevægtet indeks af de 3.500 aktier have haft et gennemsnitligt årligt afkast på 12,3%. S&P 500 indekset havde i samme periode et gennemsnitligt årligt afkast på 12,4%.

Når de største 1.000 selskaber isoleres, bliver afkastet dog mindre. Generelt er der større afkastmuligheder i mindre aktier ifølge Joel Greenblatt, men det er også svære for kapitalstærke fonde mv., at investere i disse. Her opnår den simple strategi ”kun” et gennemsnitligt årligt afkast på 22,9% i perioden. Et ligevægtet indeks af de 1.000 aktier ville have givet et gennemsnitligt årligt afkast på 11,7% i perioden.

(reklame)

Lyt til din yndlingsbog, hvor du vil, når du vil. Få en måneds gratis prøveperiode på BookBeat.dk, og lyt eller læs tusindvis af forskellige bøger, herunder et stort udvalg af investeringsrelaterede bøger. Der er ingen forpligtelser, og du kan afmelde dig, når det passer dig. 

Få gratis prøveperiode

BookBeat


 

Hvordan kan du bruge strategien?

Gennem Magic Formula Investing hjemmesiden, kan vi få adgang til den korrekte rangering af et datasæt af aktier. Det kræver dog, at man opretter en profil, hvilket er ganske gratis. Det kan dog på ingen måde anbefales at man investerer blindt i de selskaber, som der bliver foreslået – hvilket også fremhæves på hjemmesiden. Interessant nok fremgår HP af den liste, som jeg får frem ved et udvalg på 30 aktier. Dette er til trods for, at aktien næsten lige er steget 10% ovenpå en nyhed om, at Berkshire Hathaway har købt aktier heri.

Listen af de 30 aktier er ikke lavet, så man kan se hvilke aktier, der er blevet vurderet til at have den bedste rangering. De bliver fremstillet i alfabetisk rækkefølge, hvorfor det er en super god inspirationskilde. Mere end en inspirationskilde vil jeg nu heller ikke mene det burde være, da formularen muligvis ikke har vist sig så god i praksis.

Når teori ikke fungerer i praksis

Joel Greenblatt har siden 2016 administreret fondene hos Gotham Capital efter bogens strategi – tillagt deres ekspertise i, at udvælge de bedste forslag, som strategien tilbyder dem at investere i. Afkastmæssigt burde vi kunne se den markante forskel over 6 år, selvom der tages højde for, at strategien i kortere tidshorisonter kan præstere dårligere end markedet.

Det er desværre ikke tilfældet, på billedet nedenfor kan det ses, at Gotham Capital fonden kun har formået at matche markedet over denne 6-årige periode. Det skal dog siges, at denne Gotham Capital fond fokuserer på S&P 500 selskaber, hvorfor afkastet ikke kan forventes at være mere end dobbelt så højt. Historisk belyser Joel Greenblatt dog, at strategien også fungerer for de største selskaber helt frem til og med 2009.

Gotham Capital Performance

Desværre ser det ikke ud til, at teorien fortsat formår at slå markedet, i hvert fald ikke i praksis.

Find vores andre boganmeldelser her: Unge Investorer – Bøger

Hvorfor hænger teori og praksis ikke sammen?

Joel Greenblatt mener hårdnakket, at det langsigtede afkast er markant bedre gennem strategien. Der er dog det første spørgsmål, der dukker op i mit hoved, hvorfor investerer han ikke efter dette? Svaret må ligge i, at strategien ikke passer til en indeksfond. Der har i perioder op til 3 år har været en underperformance ift. markedet i hans datasæt. Det vil være svært at forsvare og beholde kapital i en fond, som har underperformet markedet 3 år i træk.

Derfor vil det i sin fulde udstrækning nok ikke være praktisk muligt. Medmindre tilknytningen fra investorer var stor nok til at vedholde deres midler i denne fond gennem dårlige tider. Derfor fokuserer de fonde, som Joel Greenblatt bestyrer også på eksempelvis S&P 500. I fonden er der dog 500 beholdninger. De er justeret efter størrelse ift. hvilke selskaber, der er mest interessant ifølge strategien.

Strategien bliver dermed udvandet ved at skulle have en andel af 500 aktier. Dette er i stedet for at fokusere på de 30 mest interessante, som strategien tager udgangspunkt i. Jeg kender desværre ikke rationalet bag denne beslutning. Det virker mærkeligt, hvis en anden strategi ville give bedre afkast (og man kan bevise det).

Gælder det også for den private investor?

Hvorvidt det fungerer for den private investor, tør jeg ikke spå om i de senere år. Rationalet giver dog fortsat mening. Såfremt du kan opspore gode selskaber til en fair værdiansættelse, burde du over tid slå markedet. Den største udfordring for den private investor er dog den psykologiske faktor. Derudover også den hurtige omsætning af de aktier, som udgør porteføljen. Vi ville have svært ved at stole 100% på en købsliste givet af computeren. Det er dog påpeget, at hvis der laves personlige tilpasninger, bliver afkastet typisk mindre over tid.

Det ville kræve en meget stærk og stabil psyke, at skulle følge strategien efter computerens forslag alene. Til trods for, at det er hvad der historisk set har givet højest afkast. Det er som tidligere nævnt også noget, som Joel Greenblatt fraråder direkte gennem hjemmesiden. I hvert fald gennem deres terms of service, som man skal acceptere for at oprette en profil.

Grundprincippet er dog at udvælge 20-30 aktier fra listen, holde dem i et år (skattemæssige årsager i USA), sælge og købe 20-30 nye aktier fra listen. Det er noget, som jeg personligt ville have svært ved at følge – især hvis det havde performet dårligere end markedet 3 år i træk.

Konklusion

Det er en super interessant bog, som kan danne grundlag for mange interessante debatter. Det virker dog ualmindeligt mærkværdigt, at hvis formularen fungerede i virkeligheden, at den så ikke er mere udbredt eller nogle fonde følger principperne heri – det burde også være muligt med kun large cap aktier, som en fond kan handle med.

Bogen indeholder dog meget gode informationer omkring investering generelt. Når det omhandler værdiansættelse og value investering. Derfor har det været en meget berigende bog at læse, selvom jeg ikke er helt sikker på den simple strategi, er noget for mig. Jeg er i det hele taget i tvivl om, om den fungerer i så høj grad, når det kommer til praksis.

Derfor får bogen også velfortjente 4 ud af 5 stjerner.

Under alle omstændigheder er det nemlig en teoretisk interessant bog, som kan hjælpe en på vej ift. at værdiansætte virksomheder.

(reklame)

Lyt til din yndlingsbog, hvor du vil, når du vil. Få en måneds gratis prøveperiode på BookBeat.dk, og lyt eller læs tusindvis af forskellige bøger, herunder et stort udvalg af investeringsrelaterede bøger. Der er ingen forpligtelser, og du kan afmelde dig, når det passer dig. 

Få gratis prøveperiode

BookBeat


 

Læs om flere investeringsbøger

Vi har skrevet en række boganmeldelser af investeringsrelaterede bøger. Du kan finde vores seneste boganmeldelser her.

Fremtidsklar

Fremtidsklar

Fremtidsklar er en bog af Lars Tvede og Nicolai Chen Nielsen, der handler om at lære, leve og lede i en eksponentiel verden.

Read more
Money Master the Game

Money Master the Game

Money Master the Game, 7 simple steps to financial freedom er en af verdens mest gennemførte bøger omkring penge og privatøkonomi.

Read more
Investeringsbøger i julegave

Investeringsbøger du bør læse

Den perfekte julegave idé til investoren er i min verden gode investeringsbøger. Her kan du finde mine anbefalinger.

Read more
Den Tålmodige Investor

Den Tålmodige Investor

Den Tålmodige Investor er en eminent bog til den nye investor, der gerne vil have et indblik i, hvordan man former en strategi.

Read more
Common Stocks and Uncommon Profits

Common Stocks and Uncommon Profits

Common Stocks and Uncommon Profits er blandt de 48 bøger, som Warren Buffet har anbefalet, hvorfor den kom på min to read liste.

Read more
Billede af A Random Walk Down Wall Street

A Random Walk Down Wall Street

A Random Walk Down Wall Street er en yderst berigende bog, der sætter læseren ind i de mekanikker, der lægger bag aktiemarkedet.

Read more
Se flere

Seneste indlæg

  • 100K CHALLENGE: Min første måned som udeboende
  • Nordnet lancerer ny fond med gearing
  • Coloplast kursmål
  • SAS-aktionærer mister alt
  • ALK kursmål
  • Carlsberg kursmål
  • FIRE som 55-årig, hvad kræver det?
  • Vestas kursmål

Investér gennem Freedom24

(reklame)

Udnyt dine opsparingsmuligheder på Freedom24 – den Nasdaq-noterede platform, hvor du kan investere i en bred vifte af investeringsprodukter og oprette opsparingskonti med en rente på op til 5,8%.

Tjen penge på spørgeskemaer

YouGov banner

Få en gratis investeringsplan

Nord.investment banner 2

Navigation

  • Forside
  • Blog
  • Analyser
  • Ny i investering
  • Vækstaktier
  • Shop🎁
  • Om os
  • Annoncering
  • Kontakt os
  • Cookie- og privatlivspolitik

Vores vision

Unge har kæmpe fordele på aktiemarkedet!

– Vi ønsker at motivere endnu flere unge til at investere, så disse fordele ikke tages forgivet.

Disclaimer

Alt indhold på Unge Investorer er ment som vejledende, og ikke som anbefalende.

Ønsker du råd og konkrete anbefalinger til aktiehandel, bør du kontakte en professionel rådgiver.

Alt investering er på eget ansvar.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

På Unge Investorers nyhedsbrev er der over 4.000 følgere. God læselyst, og tak fordi du læser med.

Unge Investorer - Dit investeringsunivers | Alle rettigheder forbeholdes
F24_Ungeinvestorer_940x940

(reklame)

Udnyt dine opsparingsmuligheder på Freedom24👈 - den Nasdaq-noterede platform, hvor du kan investere i en bred vifte af investeringsprodukter og oprette opsparingskonti med en rente på op til 6%.  

Læs mere om Freedom24🔎

Nej tak, jeg er ikke interesseret.