Unge Investorer

Dit investeringsunivers

Menu
  • Forside
  • Blog
    • Blog
      • Udbytte
      • Kursmål
      • Bøger
      • Gæsteblog
      • Inspirerende personer
    • Analyser
      • Analyser
      • Analyser fra Aktieinfo
    • Værktøjer
      • Renters rente beregner
      • Inflations-beregner
      • Beregn din aktieskat
      • Beregn din kirkeskat
      • Procent-regner
      • Kurtage-beregner
      • Test: Hvilken platform passer bedst til dig?
    • Saxo Bank
  • Ny i investering
    • Børneopsparing
  • Vækstaktier
  • Shop🎁
  • Om os
    • I medierne
    • Kontakt os
  • ✅Følg os på YouTube
Menu
Aktiedepot eller aktiesparekonto

Aktiedepot eller aktiesparekonto, hvad skal jeg vælge?

Posted on 11. april 202411. april 2024 by Jonas Holm Jakobsen

Når du opretter dig på en handelsplatform, skal du blandt andet tage stilling til, om du ønsker at investere gennem et aktiedepot eller en aktiesparekonto.

For mange nye investorer kan det være to helt nye begreber, hvorfor investering allerede kan blive forvirrende, inden man overhovedet er kommet ind på sin handelsplatform. Når du opretter dig på en handelsplatform, vil du helt automatisk åbne et aktiedepot, hvorfor det i højere grad er ift. aktiesparekontoen, at man skal tage et aktivt valg.

Du kan have flere aktiedepoter på tværs af banker og handelsplatforme, mens du kun kan have en aktiesparekonto. Derfor er der også konkurrence mellem handelsplatformene, hvor de selvfølgelig gerne vil have dig til at oprette en aktiesparekonto hos dem, hvilket må være årsagen til, at nogle platforme spørger, om man vil oprette en aktiesparekonto hos dem, allerede når du opretter dig. Aktiesparekontoen er dog for mange også en god løsning, hvorfor det kan være fornuftigt at tage stilling til, om man vil oprette en aktiesparekontoen i starten af ens investeringsrejse.

Læs også: Min månedsopsparing efter 4 år [+280.000 kroner].

💡 Gratis investeringsplan

(Reklame)

🚀 Over 100.000 investorer har allerede fået indsigt i deres risikoprofil, tidshorisont og mål.

Du kan også få en gratis investeringsplan hos Norm Invest, som er tilpasset dig og dine behov.

Få gratis investeringsplan
Norm Invest logo

Hvad er et aktiedepot?

Et aktiedepot er som navnet antyder ens normale depot i frie midler, hvor man kan købe og sælge aktier, fonde, obligationer og lignende aktiver. Aktiedepotet har ikke nogen begrænsninger, som vi kender fra aktiesparekontoen, hvorfor der ikke er et indskudsloft. Derudover afhænger skatten af, hvilke aktiver, du investerer i.

Aktier, distribuerende danske investeringsforeninger og ETF’er på skats positivliste beskattes som aktieindkomst. Det betyder, at de første 61.000 kroner i afkast beskattes med 27% i 2024, mens du derefter beskattes 42%. Aktierne og de distribuerende danske investeringsforeninger beskattes efter realisationsprincippet, mens de udenlandske ETF’er altid beskattes efter lagerprincippet. Akkumulerende danske investeringsforeninger, obligationer og ETF’er, som ikke er på skats positivliste beskattes som kapitalindkomst.

Hvis du investerer gennem Nordnets månedsopsparing, kan du tilknytte et aktiedepot. Du kan omvendt ikke tilknytte din aktiesparekonto til månedsopsparingen. Bruger du Saxo Bank vil du i højere grad blive mødt af begrebet investeringskonto fremfor aktiedepot.

Hvad er en aktiesparekonto?

Aktiesparekontoen har omvendt flere begrænsninger end et normalt aktiedepot, men overordnet er formålet med aktiesparekontoen er gøre investering mere attraktivt gennem en lavere beskatning. Man må som nævnt indledningsvist kun have en aktiesparekonto, hvorfor det kan være en god idé grundigt at overveje, hvor du ønsker at have din aktiesparekonto placeret, da du kun kan flytte den ved først at lukke den for derefter at åbne den et andet sted.

Alt afkast på aktiesparekontoen bliver beskattet 17% efter lagerprincippet. I 2024 må man indskyde op til 135.900 kroner på aktiesparekontoen, hvilket forventeligt vil stige i de kommende år – som minimum i takt med inflationen. Derfor vil aktiesparekontoen for mange ikke være tilstrækkelig til alle ens investeringer, da loftet er begrænset, og man derfor også skal investere på et eller flere andre depoter, eksempelvis på et normalt aktiedepot.

På aktiesparekontoen kan du kun investere i aktier og aktiebaserede ETF’er og investeringsforeninger. Du kan altså ikke investere i aktiver, der normalt beskattes som kapitalindkomst. Det er muligt for mindreårige at oprette en aktiesparekonto, dog ikke på Nordnet. Man skal dog huske, at hvis man er mindreårig og ikke udnytter sit personfradrag, at det kan være optimalt med et normalt aktiedepot for at investere i aktiver, der beskattes som kapitalindkomst for at opnå et skattefrit afkast. Du kan læse mere om aktiesparekonti for mindreårige her.

Hvad skal jeg vælge?

Der er jævnligt personer, som spørger, om man skal oprette en aktiesparekonto eller et aktiedepot. Efter at have beskrevet forskellene på de to typer af depoter, håber jeg, at du er lidt bedre stillet til at tage en beslutning.

Du vil altid oprette et aktiedepot, når du opretter dig på en handelsplatform. Derfor er spørgsmålet i højere grad, om du også skal oprette en aktiesparekonto. Aktiesparekontoen er generelt en god måde at investere grundet den lavere beskatning. Dog vil jeg alligevel påstå, at det ikke er nødvendigt at oprette en aktiesparekonto, når man opretter sig på en handelsplatform, da man kun kan have en aktiesparekonto, og derfor skal passe på med at oprette sin aktiesparekonto på en handelsplatform, der måske ikke er den mest optimale til formålet. Du kan nemlig altid oprette en aktiesparekonto på den anden side af oprettelsen.

Personligt mener jeg eksempelvis, at Nordnet er en god handelsplatform, men ikke til aktiesparekontoen. Saxo Bank har generelt markant lavere kurtagesatser end Nordnet, hvorfor jeg selv ville benytte Saxo Bank til min aktiesparekonto. Derudover har Jyske Bank taget et initiativ, hvor der er gratis kurtage på deres aktiesparekonto, hvilket kan være relevant for personer, der har bank i Jyske Bank. Man skal dog huske, at bankerne og handelsplatformene altid har mulighed for at ændre sine priser, hvorfor det ikke er sikkert, at kurtagen er gratis om 5, 10 eller 20 år, når du gerne vil sælge dine aktier.

Generelt er aktiesparekontoen dog altid en god mulighed, hvis man har det fint med lagerbeskatningen, og kan være en god idé at fylde op, inden man aktiverer sit normale aktiedepot.

Tjen penge online

(reklame)

Tjen penge online ved at besvare spørgeskemaundersøgelser gennem YouGov👈. Du kan besvare spørgeskemaer på både telefonen og computer, enten når du er på farten, eller når du er hjemme.

Tjen penge på YouGov

YouGov banner

 

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Månedsopsparing hos Saxo Bank

(reklame)

Investering skal være nemt og enkelt. Hos Saxo Bank kan du oprette en månedsopsparing, hvor du kan investere i et udvalg af fonde uden at betale købskurtage. Du kan oprette en gratis konto her.

Unge Investorer_300x300 (1) (002) Saxo

Seneste indlæg

  • Min månedsopsparing hos Saxo gør fremskridt
  • Novo Nordisk kursmål
  • Rockwool kursmål
  • RTX er oppe 80% i 2025 og sigter mod solid vækst frem mod 2030
  • NKT kursmål
  • Carlsberg kursmål
  • Vestas kursmål
  • Danske Invest udbytte 2026: Alt du skal vide

Få en gratis investeringsplan

(reklame)

Bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest.

Navigation

  • Forside
  • Blog
  • Analyser
  • Ny i investering
  • Vækstaktier
  • Shop🎁
  • Om os
  • Annoncering
  • Diverse
  • Kontakt os
  • Cookie- og privatlivspolitik

Vores vision

Unge har kæmpe fordele på aktiemarkedet!

– Vi ønsker at motivere endnu flere unge til at investere, så disse fordele ikke tages forgivet.

Disclaimer

Alt indhold på Unge Investorer er ment som inspiration og ikke som anbefalende.

Ønsker du råd og konkrete anbefalinger til aktiehandel, bør du kontakte en professionel rådgiver.

Alt investering er på eget ansvar.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

På Unge Investorers nyhedsbrev er der over 4.500 følgere. God læselyst, og tak fordi du læser med.

Unge Investorer - Dit investeringsunivers | Alle rettigheder forbeholdes

Få en gratis investeringsplan (reklame)

Gør som +100.000 andre, og bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos Norm Invest, der sikrer, at din investering er baseret på dig, din tidshorisont og dine behov✅

Gratis investeringsplan🔎

Nej tak, jeg er ikke interesseret.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.OkPrivacy policy