Sparindex har for kort tid siden annonceret deres nye bæredygtige fonde. Læs mere om de nye fonde her.
Bæredygtige investeringer bliver mere og mere populære, og som investor er det også vigtigt at overveje, om man vil investere sine penge i bæredygtige virksomheder. Sparindex har nu gjort det endnu nemmere at investere bæredygtigt, med deres nye bæredygtige fonde.
Bæredygtige fonde fra Sparindex
Den. 25. januar lanceres Sparindex’ tre nye bæredygtige fonde. Fondene bliver navngivet:
- Sparindex Bæredygtige Global (Tidligere Sparindex Global – Etik)
- Sparindex Bæredygtige Europa
- Sparindex Bæredygtige USA
Alle fondene følger et klimavenligt benchmark, hvor selskaberne er i overensstemmelse med målene i Parisaftalen og kravene for at blive Svanemærket. Dermed er du sikret, at dine investeringer matcher målet om at reducere CO2-aftrykket.
Fondene er ikke eksponeret mod enkelte sektorer såsom vind, elektriske biler eller lignende. De er derimod eksponeret mod mange sektorer, da det er vigtigt at alle brancher og sektorer hjælper med den bæredygtige omstilling.
I fondene er fossile brændstoffer, våben, alkohol og tobak ekskluderet. Derudover opfylder de Parisaftalen om at reducere CO2-udledningen, samtidig med at de er i top 50% ift. ESG-eksponering.
Køb gennem tegningsblanketter
Hvis du ønsker at købe fondene allerede nu, og dermed inden første handelsdag, kan du gennem tegningsblanketterne investere i fondene. Tegningsblanketterne kan du finde på Sparindex’ hjemmeside.
Når du har fundet tegningsblanketten, udfylder du den, hvorefter den sendes til dit pengeinstitut.
Fondene forventes at have første handelsdag d. 25. januar, og hvis man ønsker at investere gennem tegningsblanketterne, skal det senest gøres d. 19. januar 2021 kl. 15:00.
Omkostninger på fondene
Omkostningerne på de nye bæredygtige fonde fra Sparindex, stemmer nogenlunde overens med omkostningerne på de andre Sparindex-fonde. Du kan se omkostningerne på den nedenstående tabel.
Fond | ÅOP |
---|---|
Sparindex Bæredygtige Global | 0,55% |
Sparindex Bæredygtige Europa | 0,49% |
Sparindex Bæredygtige USA | 0,53% |
Læs også: Bæredygtig investering for alle.
Kilde: Sparindex
(reklame)
Få en gratis investeringsplan hos NORD, og kom nemt i gang med at investere. Investeringsplanen tager dig igennem flere relevante spørgsmål, der kan gøre dig klogere på dig selv som investor.
Ofte stillede spørgsmål
Kan de nye bæredygtige fonde handles på månedsopsparingen?
Eftersom “Sparindex Global – Etik” allerede kan handles på månedsopsparingen, forventer jeg at i hvert fald “Sparindex Bæredygtig Global” kan handles på månedsopsparingen. Jeg kan dog ikke bekræfte det.
Er Sparindex Bæredygtige Global realisationsbeskattet?
Eftersom foreningen er distribuerende, er den realisationsbeskattet.
Er Sparindex Bæredygtige Europa realisationsbeskattet?
Eftersom foreningen er distribuerende, er den realisationsbeskattet.
Er Sparindex Bæredygtige USA realisationsbeskattet?
Eftersom foreningen er distribuerende, er den realisationsbeskattet.