Hvad er et aktiesplit?

Som aktionær kan aktiesplits hurtigt blive et relevant begreb at kende, da de fleste investorer før eller siden vil opleve et aktiesplit for sine egne aktier.

Aktiesplits har de seneste år været meget aktuelle. I Danmark har bl.a. Vestas gennemført et aktiesplit, og kigger vi mod udlandet til nogle af de store giganter i USA, har Tesla, Amazon og Alphabet lige nu planer om aktiesplits. Ofte vil aktiesplits også blive omtalt med den amerikanske betegnelse; Stock splits.

Hvad er et aktiesplit?

Når aktier stiger meget i værdi, kan man ende i situationer, hvor kursen bliver så høj, at den i sig selv ekskluderer nogle fra at investere i selskabet. I Danmark er Mærsk et godt eksempel på dette, da én aktie i skrivende stund koster over 20.000 kroner. Aktiekursen beskriver i sig selv ikke værdien af selskabet uden at medregne antallet af aktier. Derfor er aktiesplits relevante, så man kan justere i forholdet mellem antallet af aktier og aktiekursen, så værdien af selskabet kan forblive den samme, når man justerer aktiekursen og antallet af aktier.

Med andre ord er et aktiesplit, når et selskab vælger at splitte aktiekursen og samtidig øger antallet af udestående aktier. Hvis vi tager udgangspunkt i det aktiesplit, som Tesla lavede i 2020, lavede de et aktiesplit i forholdet 1:5. Det betød, at aktiens kursværdi blev divideret med 5, og antallet af aktier blev 5-doblet. Rent matematisk er der dermed ingen forskel, og markedsværdien forbliver den samme.

Det psykologiske spil

Alligevel har det vist sig, at aktiesplits kan have en indflydelse på aktiekurserne. Nogle spekulerer nemlig i, at aktiesplits vil øge efterspørgslen, og dermed være med til at puste kursen yderligere op, når splittet er gennemført. Samtidig vil nogle argumentere for, at aktien for nogle investorer vil fremstå billigere, når prisen per aktie er lavere, selvom antallet af aktier er steget tilsvarende.

Alt dette er rent spekulation, men har alligevel medvirket til store stigninger. Da Tesla her i marts 2022 annoncerede planer om et yderligere aktiesplit, steg aktien over 8% samme dag.

Omvendt aktiesplit

Selskaber kan også vælge at lave omvendte aktiesplits. Disse ser man mere sjældent sammenlignet med normale aktiesplits. Det er dog ikke så længe siden, at man så Norwegian lave et omvendt aktiesplit.

Omvendte aktiesplits ser man oftest efter, at en aktie er faldet meget. Her ønsker selskabet at prisen per aktie stiger, hvorfor man i stedet dividerer antallet af aktier. Hvis Tesla eksempelvis havde lavet et omvendt aktiesplit fremfor et normalt aktiesplit, ville prisen per aktie blive ganget med 5, hvor antallet af aktier ville blive divideret med 5.

Læs også: Stor guide til C25.

Er aktiesplits en god idé?

Personligt er jeg tilhænger af aktiesplits. Jeg kan godt lide, at aktiemarkedet er for alle, og hvis en pris per aktie er meget høj, udelukker det nogle fra at investere. Det er f.eks. de færreste unge, som har råd til at investere 20.000 kroner i en Mærsk aktie, hvis de også ønsker en diversificeret portefølje.

Omvendt er jeg ikke tilhænger af al den spekulation, der kan komme ifm. et aktiesplit. Et aktiesplit ændrer ingenting ved fundamentalerne i virksomheden, og vil på sigt aldrig kunne retfærdiggøre en stigning på 8% i aktiekursen. Dermed kan aktiesplits medvirke til at puste kursen kunstigt op på aktien.

Som med så mange andre ting, skal aktiesplits dog også ses fra flere perspektiver. Nemlig et investor-perspektiv og et virksomhed-perspektiv. Når jeg mener, at aktiesplits er en god idé, er det selvfølgelig fra et investor-synspunkt. Hvis vi igen skal tage udgangspunkt i Mærsk, er det selvfølgelig et valg fra deres side om, at de ikke ønsker småinvestorer med ombord, som måske i højere grad er tilbøjelige til at tænke på hurtig profit.

Relevante spørgsmål