Aktiesparekontoen er vokset i popularitet de seneste år, men personligt har jeg endnu ikke benyttet min aktiesparekonto. Hvad ville jeg investere i, hvis jeg udnyttede aktiesparekontoen?
For nyligt blev det besluttet, at aktiesparekontoen trinvist vil blive løftet til et loft på 135.000 kroner i 2026. I 2023 er loftet på 106.600 kroner, hvorfor jeg personligt ikke blev væltet bagover af den skattelettelse, som investorerne fik i den nye finanslov.
Selvom jeg ikke personligt benytter aktiesparekontoen endnu grundet lagerskatten, er det en god mulighed at udnytte som privat investor. Hvad der er bedst at investere i, afhænger af ens personlige situation, men ofte oplever jeg personer omtale danske investeringsforeninger fra eksempelvis Sparindex og Danske Invest som kandidater til aktiesparekontoen. Disse investeringsmuligheder ville jeg personligt holde mig fra til aktiesparekontoen.
Læs også: Det blev kaldt en markant større aktiesparekonto: Så lidt sparer du.
Gratis investeringsplan
(reklame)
Bliv klogere på dig selv som investor med en gratis investeringsplan👈 hos NORD, der sikrer, at din investering bliver baseret på dig, din tidshorisont og dine behov.
Min aktiesparekonto?
Aktiesparekontoen synes jeg er oplagt til primært to ting: Udbytteaktier og ETF’er. Udbytteaktier er oplagte, da man også sparer penge i skat på udbyttebetalingerne, og ETF’er fordi de allerede er lagerbeskattede, og har lavere omkostninger end de danske investeringsforeninger.
Det er som tidligere nævnt forskelligt, hvad der passer bedst til ens personlige investeringsstrategi. Nogle investerer måske i fonde gennem Nordnets månedsopsparing, og vil gerne investere i aktier ved siden af, som kan gøres på aktiesparekontoen. Andre vil gerne investere helt passivt, og derfor investere i indeksfonde.
Hvis jeg skulle udnytte min aktiesparekonto, vil jeg tilhøre ETF-gruppen. Det kunne være en ETF som iShares S&P 500 for at følge det verdenskendte amerikanske indeks, som ingen danske indeksfonde mig bekendt følger 1-1. Dertil synes jeg, at der for de udenlandske ETF’er findes gode muligheder for passive investeringer i specifikke sektorer. Et område som cybersikkerhed kunne f.eks. være et interessant område at investere i, hvor iShares Digital Security virker som en fin mulighed.
Læs også: Sådan kan du investere i cybersikkerhed.
Min aktiesparekonto vil dermed blive fyldt op med ETF’er, hvis/når jeg vil udnytte aktiesparekontoen. Det skyldes, at de danske investeringsforeninger generelt har højere omkostninger, og når beskatningen er den samme, vil det på sigt give mest mening at spare penge i ÅOP, selvom kurtagen på udenlandske markeder er højere og inkluderer et valutagebyr.
Seneste artikler
Du kan læse vores seneste artikler her.